H.C. Andersens dagbøger Tekst

Tanke hver lille Erindring. Aften hos Professor Michelsen
hvor der var en 40 Mennesker samlet; jeg fik et Brev fra den
lille Lonny Hildorf; jeg læste og blev beundret, Damerne
vilde alle give mig Haand. Hase behager mig meget, han
var meget fyldt ved mine Naturskildringer, men bemærkede   [5]
i »Gaaseurten« at Lærken ikke sang naar den berørte Jorden.
— Michelsen udbragte en Skaal for den skandinaviske
Digter, holdt en lang Tale om Natur Sandheden hos Jenny
Lind og Andersen, at Norden havde hvad Tydskland savnede.
— En Søn af Digteren Rückert var her og lignede Faderen    [10]
i høieste Grad; han behagede mig. Digteren Rollet
mindre.

Mandag 9. Snee paa Bjergene. Besøgt Stampe hvor jeg
drak Kaffe, gik til Wulff, derpaa til Hase, der boer smukt;
han var meget elskværdig, foreslog mig at dersom Lork ikke   [15]
forlagte mine Bøger, vilde han, (i Forening med Breitkoff
und Härtel). Hjemme til Middag var Holger Stampe, da
neppe Suppen var spiist kom en Laquei, Arvestorhertugen
var her og ventede mig hos den gamle Fru von Wohlsogen;
jeg løb der ud i Snee og Søle; han var der fløi mig om Halsen    [20]
vi kyssede hinanden; han havde lovet mig til i Dag
Brevet til Erkehertug Stephan, og nu faldt det ham ind at
han kunde jo selv bringe det saa saae han mig dog nok
engang. Det kjære Menneske! — Jeg læste »Tannenbaum«,
vi gik sammen til Slottet hvor vi atter omfavnedes, han bad   [25]
mig komme til Sommer, ikke gaae til Italien, ganske blive! —


1) Tanke] T først skrevet E 3) Hildorf ɔ: Helldorf 7) Michelsen] først
skrevet
Mick 10) var] foran er overstreget hv 19) Wohlsogen] først skrevet
Wohlg 22) det] først skrevet den 23) saae han] han først skrevet vi