H.C. Andersens dagbøger Tekst

hende, Storhertugen og en lille Kreds Toppen og Boldten,
den grimme Ælling og Gaaseurten. Sad ved Storhertugens
Taffel; Arvestorhertugen trykkede min Haand bad mig betragte
W, som mit andet Hjem og at vi maatte blive Venner.
— Maaneskin.   [5]

Onsdag 14. Smukt Veir, spadseret i Parken, sendt Brev
til Fru von der Maase. Besøgt Fru Ahlefeldt der sagde at x
ikke gjorde noget for Nogen, ikke gav de fattige Penge, hun,
som xx stillede mig E i et Lys, der gjorde mig trist; hun
fortalte om Fürst Pückler Moskau, at i een af hans Landsbyer    [10]
havde een f Ex stjaalet, Ingen vilde eller kunde sige
Tyven, »da vil jeg ønske denne Landsby maa gaae til
Grunde«, og han lod dem ikke faae Arbeide, de ere Alle
blevne fattige. I den prægtige Have, fandt man Skelettet af
en ung Mand med et Sabelhug over Hovedet, Førsten lod   [15]
ham begrave i Haven og har sat et Monument derover:
»den Ubekjendtes Grav«, men Liget havde ypperlige Tænder
og disse havde han først ladet brække ud og sætte ind i sin
Mund og gjemt Resten for Fremtiden, ækelt! Efter Bordet
spadseret med Beaulieu og Schobert ud til OberWeimar,   [20]
Aften hjemme og besøgt Fru Hofraadinde Kirmiss i hvis
Huus vi boe, hun trakterede med Thee og Punsch.

Torsdag 15. Rimfrost; spadseret i Slotshaven, Besøg af
Baron von Maltitz, skrevet paa tydske Breve. — Aften i Theatret
og saae et kjedeligt flaut Stykke af Holtey: »Margrethe«,   [25]
derpaa spillede Søstrene Milanollo, de saa ret nette ud og
Therese var smukkest og spillede mig bedst. Derfra i Selskab
hos Fru von Gross, hvor Arvestorhertugen og hans Gemalinde


9) E ɔ: Edmond 16) derover:] derefter overstreget for 21) Kirmiss ɔ: Kirms