H.C. Andersens dagbøger Tekst

der er Huuslærer for Grev Moltkes, jeg fulgte med ham
hjem. Moltke var meget venlig, har siden opad Dagen gjort
mig en Vesit. Bjerring og jeg traf i en Caffe, Løfler, der ikke
er kommet længer end her til. Paa Gaden traf jeg Professor
Becker, som kom mig venlig imøde, jeg førte ham i Kirken    [5]
St Croce. Sendte Brev til Kückler i Rom om at skaffe mig
Logie. Imorges drømte jeg, at jeg var kommet til Rom hvor
jeg traf Faderen Collin, Gottlieb og alle Børnene, man fortalte
mig at mit Stykke Maurerpigen var udpebet, det var
kun gaaet een Gang; efter Pibning var klappet saa stærkt,    [10]
at en Diplomat havde sagt, skulde det understreges vilde det
blive en Streg der gik langt ud paa Kongens Nytorv. Iaften
vilde jeg have været i Opera og hørt Riccis Le Prigonieri
d'Edimburgo, men da ingen Udmærkede sang og jeg var træt,
drev jeg Aftenen hen i Caffeen hvor der var mange Damer og    [15]
en smuk Tyrk. hvor jeg dog bliver snydt! nu 9 Paul for Værelse,
der neppe er 5 værd! Regningen var 22 Paul for tre Dage.

Mandag den 14. Skrækkeligt Vrøvl med Drikkepenge, den
ene kom efter den anden. Først Kl 8 kom Veturinen ud af
Porten. Indeni, en ung Præst, en Mand og Frue fra Rom,    [20]
en ældre Engelænder. I Coupeen med mig kom en ung engelsk
Præst, der bad og læste idelig i sin Bønnebog, han
kunde fransk (Gud, som strøede Aske paa Olietræerne[s]
grønne Hoveder, som en Ydmygbedende rækker det sin
Frugt). Paa Husenes Muur malet Vindue paa Klem to Fruentimmer    [25]
byde hinanden Snuus, en Kat i Vinduet. Et eensomt
Vertshuus paa Veien, sammen med Engelænderen.


13) Le Prigonieri d'Edimburgo ɔ: La prigione d'Edinburgo 19) ud] ms.
har
ude