H.C. Andersens dagbøger Tekst

dansk Digter, har været her i Hotellet og vilde have fat paa
mig. Hvem kan det være, ærgerlig! — Gik til Fru Decken
skrev i hendes og Døttrenes Album, den kjære, gamle Kone
græd og kaldte mig Søn, Claudine saae mig saa kjærlig i Øiet;
jeg maatte ned til Grevinde Egloffstein, hun vilde absolut    [5]
tegne mig jeg maatte sidde fra 11 til 1½ [.] Hun var lidt for
begeistret, vilde ikke slippe mig, jeg var saa træt og udaset,
ogsaa Søsterens Digte maatte og skulde jeg høre; o, hvor var
jeg træt; da jeg endelig slap, kaldtes jeg op til Fru Decken,
hun var saa kjærlig, Claudine gav mig en Christus efter    [10]
Guido, jeg fløj hjem og maatte sluge Maden ved Table
d'hotte, saa den trykker mig i Halsen. Klokken 4 fra Dresden
paa Jernbanen, en Dame fra Sydamerika, var ene i Vognen
med mig, jeg tittede til Retz' Huus; paa første Station saae
jeg Poland som raabte lykkelig Reise. Kl 7½ i Leipzig i Hotel    [15]
de Bavière fik et lille Kammer i 3 die Etage ud til en snever
Gade, var meget ærgerlig derover. sandselig.

Mandag 22. Gik til Weber hvor jeg traf Lorck; fandt Robert
Schumann, Clara var meget elskværdig, to Børn; de
fulgte mig til Fru Frehge, før Sangerinde, hun har sjunget    [20]
for mig hos Mendelsohn; gik til Brockhaus; søgte forgjæves
Kühne; Thable de hotte hjemme; Brev til Ingeborg og Vieweg.
Besøgt Fru Brockhaus, hun var meget net, den lille
Datter en voxen Pige nu; smukt Veir. Klokken henimod 7
gik jeg til Schumanns, spadserede med ham ud af Porten;    [25]
hjemme hos ham kom Fru Frehge, hun sang deiligt Martsviolerne,
Soldaten og især Spillemanden, Clara Schumann


17) sandselig] tilføjet under linien 22) Thable] T først skrevet L 22) Vieweg]
foran er overstreget Br