H.C. Andersens dagbøger Tekst

med Datter, de kjendte mine Romaner og vare meget
galante, Hovmesterinden bad mig hilse Frøken Düring
hjemme i Kjøbenhavn. Det blev Regn og uhyggelig koldt;
var med Hansen ude at kjøbe mig en Fessi (23 Drakmer)
da jeg kom hjem fandt jeg Brev fra Rosz der indbød mig    [5]
hos sig at høre nogle Rapsoder, men først skulde jeg med
Præsten see det nye Slot; det forekommer mig kun lidt større
en[d] Sorø-Academie; flere Værelser decoreret i pompeiansk
Still, eet med Medallions hvori er Portræt af de Græker, der
udmærkede sig i Friheds Krigen; Dronningen og Kongens    [10]
Soveværelse havde et Loft hvor man saae blaae Himmel med
Guld Stjerner; jeg frøs; Regnen skyllede ned, det var uhyggeligt
koldt. (Frise med Frihedskrigen) Gik til Ros; to Grækere
fra Smyrna, den ene med sin venetianske Mandolin,
den anden med den senere indførte Violin indfandt sig, det    [15]
var Rapsoder. Med det venstre [Been] lagt op over det
høiere sad de og sang; men det skulde have været i det frie,
i de vilde Bjerge ved en Vagtild. De sang begge en græsk
Klagesang; digtet i Folket da de vare under Tyrkerne; det
var om deres Hjorder og deres Døttre der var førte bort;    [20]
det lød ikke som to Sang den samme Sang, Stemmerne
krydsede hinanden, halv sagte, og klagende, snart i et vild
Udraab; det var som et Folk der græd; nu sang de en Sang
af Rigas, (en græsk Kjøbmand i Venedig, der anvendte sin
Formue paa at danne unge Grækere og var den første, som    [25]
indaandede dem Friheds Tanken, han blev derfor af Østerig
udleveret til Tyrkerne og dræbt); nu fulgte en Kriger Sang,


18) De] først skrevet Han 19) digtet] derefter er overstreget af 22) et] først
skrevet
en 24) en græsk] en først skrevet den