H.C. Andersens dagbøger Tekst

Brev, til Jette Wulf; Tiden bliver mig allerede lang. Da jeg
sad ved Bordet blev jeg kaldt op; Køppen og Lorenzen (Architecten)
var i en Baad og talte med mig til jeg blev hentet
igjen til Bordet. Aftenen saa uendelig deilig, denne gjennemsigtige
Luft, disse rene Stjerner, Bjergformationen; det gjorte    [5]
mig det hyggeligt og opløftende; jeg sad paa en Kanon og
gjennemtænkte min Ahasverus; bad Gud om Kraft og Lykke.
Læste i Kahytten Hjemmets Breve igjennem; tænkt paa
Louise især. —

Onsdag den 24. Klokken 9 kom Baade og vi seilede i Land    [10]
uden at besøge Qvarantaine uden at vise Pas; jeg traf
ikke Kjøppen og efterlod derfor et Vesit Kort til ham; kjørte
med mine fire Amerikanere og Russen til Athen, vort Tøi
fyldte en anden heel Caleche; en græsk klædt Leietjener
steg bag paa; Veien der for nogle Aar var en Sump var    [15]
nu en god Landevei; vi gav de første Græske Tiggere, det
støvede stærkt, men det var jo classisk Støv; vi kom gjennem
en lille Olieskov og ind i Athen; tænk Dem en By ihast bygget
op, som til et stort Marked, og at Markedet er i fuld
Gang og vi har det nye Athen; Theseus Templet laae heelt;    [20]
Acropolis saa anderledes ud end jeg husker det fra Kobberstik.
Vi kjørte i Hotel de Munich jeg fik et særdeles godt Værelse
til Gaden 3 Frank daglig. — Jeg løb lidt om i Byen, var
hos en Barbeer og tog nu Leietjener der førte mig til Posthuset
hvor jeg leverede Brev af til Holst; søgte Hansen, der    [25]
ei fandtes, men jeg lagde Kort; gik til Dr Rosz der boede
godt; han tog venlig mod mig og behagede mig; ligesaa Dr


1) Brev] først skrevet Breve 21) saa] først skrevet er 21) ud] derefter er overstreget
jeg