H.C. Andersens dagbøger Tekst

Tirsdag den 27 Mai. Samme Kulde. Komisk er det at see
hvor Piger og Karle om Morgenen løbe med de stivede, krusede
Kjortler paa en Stang, som var det et Banner, for ei at
krølle dem, i det de bringe dem fra Vadskermadammen til
Damen som venter. — Idag var der Brev fra Odense, det    [5]
indeholdt tre Epistler, et fortræffeligt, fuldt af Lune fra
den gamle Mad: Iversen, et meget søsterligt fra Jette Hanck
og et elskeligt fra Tanten; de gode Menneskers Kjærlighed
satte mig i et barnligt glad Humeur. Jeg havde igjen et gudhengivent,
skjønt Øieblik. Om Aftenen var jeg i Theatret    [10]
og saae Götz von Berlichingen. Eszlair vilde ikke ret behage
mig, han har ingen Holdning. Han blev stormende aplauderet
og kaldt frem efter at han var død. Wespermann som
Selbitz Og Mad: Dahn som Georg vare derimod ypperlige.
Scenen med Raadsherrerne gav Eslair bedst. Hundekoldt    [15]
da jeg gik hjem. Patrouller, som sædvanligt, paa Gaden. —

Onsdag 28 Mai. Varmt i Solen, koldt i Skyggen jeg føler
mig meget mat og længes efter Bjergene. Spadserede til Morgen
langs om af Isarens Arme. — Müncherne have en stor
Masse Høfligheds Tirader. Ved Middagstid kjøbte jeg en    [20]
Dukketraad og Madammen ønskede mig en god Middag
og at det maatte smage mig vel, ved Bordet rakte jeg en
Mand Spisesædelen og han sagde: Ich dancke recht höflich.
Efter Bordet sige de, »ein schönes guten Nachmittag!«. —
Har nu endt 2 den Deel af Divina Comedia. — Spadserede    [25]
efter Bordet langs med Isaren; de fleste Huse i Forstaden ere
tækkede med Træskiver. — Hæsligt graat og koldt. — Gik


15) Scenen] Sce først skrevet Sch 23) Spisesædelen] Spi først skrevet Spr rettet
til
Sps