H.C. Andersens dagbøger Tekst

det er i Dag sidste Carnevals Dag, dette gaves nu i
Aleenstrase, det nærmede sig mere Dyrehavs Bakken, end
Corso; Herrer med Narrehuer rede om; Regimentets Musik
chor til Hest, klædte ud blæste; interessantest var et Tog af
Børn til Hest, hvor deres egne Been bar dem og Paphestene    [5]
svævede omkring dem de reed et indstuderet Ridt efter Musikken,
dernæst et Narrhalle Parodie paa det ved Regensburg,
her var Charicatur af Lizt af Rhindigteren Becker & —
Udenfor mange Hentydninger jeg ikke forstod. Folk kjørte
op og ned om Gaden; i een af Vognene stirrede et bekjendt    [10]
Ansigt paa mig og begge talte vi Dansk, det var Maleren
Benzon; det blev imidlertid slemt Regnveir, jeg fik vaade
Fødder, Himlen veed hvor jeg dog er seig og nu gaaer jeg
i Theatret til og seer Regimentets Datter; et usselt Theater;
Sangere og Sangerinder man kan vænne sig til, men har ikke    [15]
godt af; — der var en Prinds paa Comedie, jeg kjendte ham
ikke! — Skrækkelig Træk! gik midt i 2 den Act hjem og drak
varm Grok; i Seng Klokken 10.

Marts.

Onsdag 1 ste . Sendt Brev til Holst. Var ude i Buddeus    [20]
Kunsthandel hvor jeg saae smukke Kobberstykker. Achenbacher,
Maleren, der har arangeret Narhalle; vi gik nu til
Academiet, Kurførst Johann Wilhelms Statue i Marmor
staaer der; vi gik [til] Billedsalen, hvor et stort Stykke af
Sohn tiltalte mig; det var Tasso i Haven ved Villa d'Este,    [25]


14) til og seer] således ms. 20) Holst] først skrevet Hos