H.C. Andersens dagbøger Tekst

at Alt blev saa dyrt hun maatte maanedlig have 5 Rbdlr til
altsaa 45 Rdlr, det kom mig noget overraskende især for en
en Tid hvor jeg lader hele Leiligheden staae tom og hun ikke
har nogen Slags Uleilighed med mig. Jeg fandt det var formeget,
men gad ikke sige Noget, da jeg iøvrigt er fornøiet    [5]
der i Huset. Jeg ærgrede mig, det kastede Skygge over min
Afreise og jeg plagede mig med hvorledes jeg aarligt skulde
være istand til at udrede saa mange Udgifter jeg har, idet
mine egne Indtægter ikke voxe men staae ved det Gamle.

Lørdag 23. Oppe før 6; Solskinsveir men Blæst. Oksen    [10]
kom Klokken halv otte, vi kjørte en halv Time efter til Banegaarden,
kom tidligere end de andre ind i vor Vogn; jeg
var noget svindel, siden indtraf Ulrik Adolph Holstein og
derpaa Grev Lerche med Datter, han havde været i Byen
og overværet Hartmanns Fest, min Sang havde gjort stor    [15]
Lykke, Bladene fortalte at den var blevet modtaget med
stormende Bifald og en Hilsen var sendt mig. I Sorø forlod
Oksen os, jeg havde givet ham Brev med til Digteren Rosing.
Ulrik Adolph og jeg kjørte i klart stormende Veir og da jeg
underveis et Øieblik maatte ud, var jeg nær blæst om. Vinden    [20]
var kold og gik gjennem Marv og Been. Klokken tre
naaede vi Holsteinborg. Grevinden og Børnene toge jublende
mod mig; jeg fik den gamle Grevindes to Værelser. Her var
pyntet med Blomster og deiligt udsprungne Bøgegrene fra
Glenø. Klokken fire spiiste vi, Gouvernanten Frøken Strauss,    [25]
er i Familie med Valsecomponisten men dansk. Grevinden
var opfyldt af min Sang til Hartmann, ligesaa af Digtet
Oldingen. Vi spiiste til Middag Klokken fire, jeg begyndte


14) Lerche] først skrevet Lerke 28) fire] først skrevet fem