H.C. Andersens dagbøger Tekst

vi ud til Løven, her traf vi en Ven af Bøgh, theologisk Candidat
Winthe, nyelig gift med en Datterdatter af Popp. De
vare nu paa Hjemreise over Manheim. Foræret Bøg et Stereoskopbillede
af Veien over Rigi. Gik med ham om over den
gamle Træbro med de mange Billeder; før vi naaede hjem fik    [5]
vi en stærk Byge. Middag Klokken 5. Regnveir.

Tirsdag 17. Sovet uroligt; smukt Solskinsveir og meget
varmt. Klokken halv tolv forlod vi med Dampskibet Helvetia
Luzern, da vi naaede Vitznau saae vi Jernbanen op til Rigi,
der var eet Locomotiv, det var spændt bag til og gik meget    [10]
langsomt opad. Ombord var en lang mager Oplæserinde,
som ledsagede en gammel Dame, hun læste ideligt for hende
af Reisebogen, løb om spurgte alle Folk om Egnen og Stederne,
som [hun] derpaa kom tilbage og meddeelte. Klokken
blev over to før vi naaede Brunnen, Hr Aufdermauer stod    [15]
ved Broen og kjendte mig strax, kom mig venligt imøde. Jeg
spurgte om hans Søster Agathe. »Hun er død!« sagde han,
»hun døde ved Juletid, uden at være syg, en Catarrh og hun
sov hen. Hvor har hun tidt talt om Dem! og sagt »Skal jeg dog
aldrig mere faae Hr Andersen at see!« hun havde grædt af    [20]
Glæde havde hun oplevet den Dag i Dag at see Hr Andersen!«
— Taarerne kom mig i Øinene, jeg var overrasket ved
at høre hende død og følte mig bevæget. Aufdermauer førte
os til sin Pension, op ved sit Hotel, han var nu gift og hans
Svoger havde det nye smukke Hotel Agathe havde bygget,    [25]
derovre var hans anden Søster; han troede imidlertid jeg fik
det bedst hos ham, gav os to mindre Værelser ud til Vandet


2) Winthe ɔ: Winther 23) død og] død først skrevet dog, og tilføjet over
linien
23) Aufdermauer] først skrevet Auf der Mauer