H.C. Andersens dagbøger Tekst

jeg læste om Napoleons sidste Dage, det var jo medens jeg
laae syg, han lyver mig paa Fortællinger og Sammentræf jeg
har havdt med Keiseren af Rusland, lader mig give Dom
over flere kronede Hoveder. Jeg blev aldeles forbauset, jeg
havde aldrig kunnet fortælle Sligt, heller ikke oplevet det. Jeg    [5]
blev forbauset over slige Løgne. — Det var en regnfuld Aften,
der skulde Illumineres, men det syntes ikke at kunne skee. Jeg
gik med Bøgh og fandt endeligt den gamle Gade hvor Posthuset
før laae og [som] førte ind til den gamle By med Træhuse
og Broer over den brusende Flod, jeg havde ikke kjendt    [10]
Stedet da Veien til Jernbanen var lagt lige ved Gadens Ombøining
og Husene der revne ned. Da vi kom hjem lød Kanonskud
og strax, Klokken var henimod 10 lyste rundt om
røde og blaa bengalske Flammer, der belyste Træer og Hoteller,
Jeg havde været i Lune og lavet en Deel Spotvers over    [15]
»Jomfruen« der ikke vilde vise sig; Humeuret var ret godt,
men neppe kom jeg iseng før Tankerne fyldtes ganske med
Blad-Artiklen, jeg kom i det sorteste Humeur, sov daarligt,
svedte og følte en Feber Angest for Ulykke der vilde komme
over mig.    [20]

Fredag 13 Regnveir; jeg skrev Brev til Bille om hvorledes
jeg skulde tage den hele Sag med Amerikaneren, om jeg
skulde lade den And flyve, eller bede ham skyde den i Maven.
Veiten kom med en Kudsk der vilde kjøre os i egen Vogn
over Brünek, men han forlangte 40 Frank Vi seilede omtrent    [25]
Klokken to fra Interlaken i ret godt Veir, men noget


1) det var] først skrevet jeg maatt 3) Keiseren] foran er overstreget Zar 14)
belyste] først skrevet oplyste 25) Brünek ɔ: Brünig 26) fra] først skrevet
i r