H.C. Andersens dagbøger Tekst

Vi foer nu ind i Norge der tog sig mere dyrket og mere velhavende
ud end Sverrig. Vi foer langs Glommen. Jeg følte
mig saa tilfreds og ved Kongsvinger, kom ovennævnte unge
Toldmand og spurgte om jeg vel havde noget at fortolde,
jeg kunde paa Ære forsikkre nei og mit Tøi blev ikke opnet.   [5]
Der var paa Stationen en Dr Heiberg som ønskede mig velkommen
til Norge, jeg bad ham skaffe mig et godt Værelse
paa Stationen, han præsentererede mig for Fruen i Huset og
jeg fik Salen med Altan ud til Banen. Folk saae smilende
venlig op til mig; jeg fik Mad paa min Stue, men en Snaps   [10]
turde de ikke give det var forbudt at sælge paa Stationerne.
Nu er jeg mættet har drukket Porter og en halv norsk
Bayrer. Aftenen stille; her er ensomt Kongsvinger ligger paa
den anden Side Glommen, oppe paa Bjerget. —

Fredag 4. Venlige Mennesker; varmt Solskinsveir, sovet   [15]
uroligt med mange Drømme. Fik i Morgenstunden sendt fra
Dr Heiberg danske Aviser. Da jeg spadserede ud kom en
Herre og spurgte om han maatte kjøre mig lidt omkring, jeg
takkede nei, da jeg fandt at Solen brændte saa stærkt. Klokken
2½ forlod jeg de venlige Mennesker [i] Kongsvinger   [20]
og gik med det blandede langsomme Tog, en smuk Natur,
langs Glommen der dyb og bred brusede forbi med Vandfald
og drivende Træstammer. Vi fik en Tordenbyge og en
styrtende Regn. Jeg var ene i Vognen til Lille — —hvor der
vexles med Vognene fra Eidsvold her var en Herre, og to   [25]
Damer; disse kjendte mig. Den gamle var en Fru Rahbech,
gift med Rahbecks yngste Broder, den yngere havde


15) Fredag] først skrevet Torsdag 24) Lille - - ɔ: Lillestrøm 25) og] først
skrevet
som