H.C. Andersens dagbøger Tekst

Løverdag 25. Graat, vaadt Veir; gik heelt ud i den yderste
Deel af det engelske Anlæg, hvor et rundt Vand-Bazin danner
Bækken; følte mig ikke fuldkommen rask, Blodet steeg
til Hovedet. Gik senere igjen efter Frokosten; Luften ikke
kold men graa og fugtig. Sendt Brev til Postmesteren i Nyborg    [5]
og til Jonna Stampe paa Christinelund. Hver Aften
»Niels Ebbesen« belyst. Besøgt Frøken Brandt. — Senere blev
Slaget ved Sandelmarkt ogsaa belyst med Lamper. Læste
Tidselen.

Søndag 26. Tidligt oppe, Skyerne røde, Solskin. Fik Brev    [10]
fra Fru Raasløv. Reiste fra Glorup Klokken ½10, det blæste
stærkt; i Nyborg mødte jeg Professor Martin, der vilde hjem
over Hamborg, han var i første Klasse, jeg i anden. Ved
Odense saae jeg ingen Bekjendte. Ved Strib stormede det
saaledes, at Dampskibet laae i Læ nord for Bankerne og vi    [15]
maatte gaae der hen, det var mig besværligt med mit Tøi;
en Hr Uldal, Fætter til ham i Paris, tilbød sig at bære noget.
To Hatte blæste ud i Beltet. Kom temmelig seent afsted fra
Fredericia (Hotel Kronprinds Frederik anbefales.) Der var
en dansktalende Hamborg[er] i Vognen, og en Slesviger, hvis    [20]
Fader havde været Præst paa Oland eller Sylt. — Det blev
mørk Aften før vi naaede Rensborg, her kom en næsten halv
Dreng, Student fra Kiel, ind i Vognen, med Barnestemme,
han fløitede og tilsidst »Landsoldaten«. Ved Altona, da jeg
vilde lukke Vogndøren, afværgede en Herre det, temmelig    [25]
kort, det var den svenske Consul, vi bleve paa Veien ind præsenterede
for hinanden. Martin kjørte med til Hotel d Europe,


19) Kronprinds] først skrevet Kronprindsen 20) en Slesviger ɔ: Herman
Møller 26) vi] først skrevet jeg