H.C. Andersens dagbøger Tekst

Navn og mit Fædreland, heller ikke i Lausanne blev Kufferten
aabnet. Det var en storartet Fart hen over og gjennem
Jurabjergene; den ene Tunel fulgte den anden. Det gjøs i
mig ved Tanken om en Ulykke derinde, heller omkomme
under Guds aabne Himmel. Banetoget foer paa Skinner lagt    [5]
ikke en halv Alen fra den bratte Klippe, man saae i Dalen
Byer og Huse dybt under sig, Nymaanen skinnede og gjorde
Dybden mere uvis, Lysene glimtede fra Husene, Folk gik med
Lygte dernede og over os var Nyet tændt og mange Stjerner
at see. Klokken blev henved halv elleve før vi naaede Banegaarden    [10]
i Neuchatel hvor jeg til min Glæde igjen saae mit
Tøi og blev eneste Pasageer i Omnibussen der kjørte til Hotel
Bellevue hvor jeg fik et lille men meget smukt Værelse med
Balkon ud til den blikstille Søe. Efter at have spiist kom jeg
omtrent Klokken 12 tilsengs.    [15]

Løverdag 11. Blev liggende til Klokken henved ni, efter
Kaffe skrev jeg tre Breve, eet til Frøken Clara Heinke i Berlin,
eet til Fru Melchior og eet til Jette Collin i Kjøbenhavn,
bragte dem paa Posthuset, det var meget varmt, gik langs
med Søen, spiiste Table d hote Klokken 1 og lagde mig saa    [20]
paa Sengen en halvanden Time, da jeg er træt og noget rystende
paa mine Hænder. Spadseret langs Søen hvor der er
et Anlæg med Blomster og Træer overladt til Publicums
Beskyttelse. Seriner og andre Blomster prange, Træer uden
Blade men oversaaede med lilla Blomster; jeg gik hjem gjennem    [25]
Byen og saae foran et Huus et meget høit Springvand,
kom derpaa til den Plads jeg har i Stereoskopbilled: Place des
Halles; den gamle taarnede Bygning var nu Caffe Robert.


16) Løverdag] først skrevet Torsdag 20) Table] først skrevet Thable