H.C. Andersens dagbøger Tekst

denne Alvor, for ikke at sige Forknøthed. Jeg lod Carlos blive
hos sine unge Venner og gik tilfods hjem; der laa en Tigger
paa Veien, jeg mødte vor Gartner og dertil et Par Ræveudseende
Hunde, fandt godt Hjem og nød min Ost og Portviin.    [5]

Mandag 18. Meget varmt; gad Intet bestille; holdt Tydsk
Øvelse med Carlos; efter Bordet, vi spiiste i Dag Klokken 4,
reed vi to, Klokken halv sex op til Byen Palmela og kom hjem
igjen Klokken syv. Veien gik gjennem Orange Haver, hvor
mange Træer stode bladløse, i det de havde lidt af Orangesyge.    [10]
Ved Huulveien blomstrede Myrtebuskene Veien op til
Pamela, der før Jernbanen kom var den almindelig[e] Landevei
til Lissabon, var aldeles ikke til at kjøre; Hul i Hul, men
alt som vi kom Høiere blev Nedsigten skjønnere ud over det
frugtbare Landskab til Oceanet. Det tog paa at blæse ganske   [15]
voldsomt, det var koldt og jeg var glad ved at have min tykke
Vinterfrakke paa; det var for diset til at see Lissabon, men
Cintras: la Penna øinede jeg. Med Sang vendte vi tilbage,
Carlos satte over Grøfter og Gjærder paa sin Hest, jeg frygtede
Gud og holdt Landeveien 1½ Time reed vi.   [20]

Tirsdag 19 Skyet og kjøligt men op ad Formiddagen igjen
den sædvanlige Varme. Sendt Brev til Robert Watt og deri
skildret Setubal og Stedet her; tre Gange skrev jeg det om.
Der blev spurgt mig om jeg vilde ride ud, jeg foretrak at at
gaae til Naboklostret, Carlos fulgte mig, samt den lille Pige   [25]
her i Huset og Svenskeren Fryxels Børn, der have ganske
nordiske Ansigter. Vi lukkede selv med en Pind Kloster Porten


13) kjøre] k først skrevet g 15) til] først skrevet og 17) see] derefter er overstreget
Portug 19) paa] først skrevet med 23) Setubal] først skrevet Setub og