H.C. Andersens dagbøger Tekst

smuttede hen over hans Tommelfinger saa at den, hvor den
strøg, efterlod Mærke som om Fingeren var klemt, hans
Gevær knustes. En Granatstump, maa man antage, efter
Saarets Størrelse, gik gjennem hans Been neden for Læg[g]en;
han faldt, Benet blev tungt han kunde ikke holde    [5]
sig oppe og slæbte sig hen til en Bunke vaadt Halm. Her
skjøde Danske og Tydske henover ham. Det var omtrent fra
halv elleve til Solnedgang han her laae;

Mandag 9. Var paa Restauration. Jeg er træt og mat,
nerveus og betaget. Faaet en Deel Haandskrifter til at sælge    [10]
for de Saarede og Dødes Efterladte. Sendt om til Venner:
Han er ikke født.

Tirsdag 10. Var i Rosenvænget, kjørte med Omnibus ind
for at komme til Clara Hartmanns og Vindings Bryllup.
(Hos Drevsen kom Brev fra Fru Drevsen i Broager, det    [15]
gaaer fremad.) I Theatret Eventyr paa Fodreisen, Hartmann
havde sagt at Vielsen stod ½8, jeg kom lidt før; Blædel,
Kone og Componisten Hansen traadte ud af Kirken, Vielsen
var fuldendt, jeg maatte vende om igjen. Klokken 8 var jeg
indbudt hos Hartmanns. Brud og Brudgom syntes lykkeligere    [20]
end ved de[t] forrige Bryllup. Jeg sad ved et lille Bord med
Gade og efter at vi havde saa temmeligt mødtes om »Hebbe«,
at hun var en uddannet Sangerinde, men ikke som Actrise
kunde tilfredsstille i Figaro, og at hun var utilladelig styk
paa Scenen, kom vi ind i Tale om den materielle Hjælp vi    [25]
fik, Pengene; Sverrig og Norge gav, jeg fremhævede Lausanne;
dette fik Gade til at udtale sig om vor Adresse til
denne Stads Indvaanere. Han meente at vi to ikke burde


15) i] først skrevet paa 17) Blædel] først skrevet men