H.C. Andersens dagbøger Tekst

Protestanter ikke vare Hedninger, man skulde korse sig for,
de havde tidt mere Religion end Mange. — Faderen havde
sagt, med den Opdragelse jeg fik kunne mine Børn nu ikke
hjelpe sig, de maae ud at lære andre Menneskers Sprog og
Skikke; saa mange unge Spaniere opdroges i Tydskland. Efter   [5]
Bordet gik Jonas og jeg hen i »Casino, Circulo Gartagenero«
hvor den unge Ricardo Spoltorno, rusisk Vicekonsul havde
sendt os Kort til; vi traf ham der, Alt hvad vi forlangte og
vilde betale, blev svaret det var betalt; her var net og en Deel
unge Mennesker, det regnede ellers ned i en Salen da der var   [10]
aabent Tag, og en Dæmning af Saugspaaner var lagt for Vandet;
det har været stærk Lyn, Torden og Regn i Eftermiddag.
Jeg var oppe paa en af Høiderne ud til Havet, det saa mørkt
ud, Bjergene rundt om som store gule Askehobe, rigtig Tørveaske.
Det blæste til Aften Vinden tog til, det var haardt Veir.   [15]

Mandag 29. Da jeg vaagnede i Nat hylede det i Luften,
som Verdy har ved Instrumenter og Menneskestemmer i sin
Opera Rigoletto, ladet Vinden hyle, jeg blev betaget af Angest
for at maatte ud paa Søen i et saadant Veir, tænkte paa
Mueligheden at gaae over Land til Madrid og derfra ned til   [20]
Granada, Sveden sprak ud af mig; Klokken 6 blev jeg vækket
ved at det dundrede paa Døren; jeg sprang op en Fakin
stod der og sagde Une Vapore! hvad Tid gaaer det! spurgte
jeg; »a la doze!« var Svaret! jeg gik saa igjen iseng men
var oppe en Time efter; Veiret var godt, Søen rolig; jeg sad   [25]
længe i Casino før jeg fik min Mælk, sad igjen længe hos
en Haarskjærer, gik saa til Spoltorno og fik Passene, senere


7) Ricardo] foran er overstreget Ricardo 10) i en Salen ɔ: i Salen 11) Saugspaaner]
foran er overstreget Høvlspa