H.C. Andersens dagbøger Tekst

er »Jomfruen«, er den deiligste Fløielsgrønne Eng hvor
Køerne gaae med Klokker, Alt som oppe paa Bjerg sletterne.
Interlaken selv er meest gamle Træhuse ned mod Thuner
Søen, men den lange Bouleward er Hotel ved Hotel, Boutik
ved Boutik i pyntelige Boder tæt ved hinanden lige hen til   [5]
Brientzersøen. Mod Aften naar Eiger Skildtene illumineres,
Gassen tændes, Gas lige overfor Jomfruen og den elegante
Verden i Krinoline promenerer er det en ganske underlig
Stad, en underlig Svæven i Drømme mellem Paris og Alpenaturen.
(Grædepile, Valdnød, selv Spargmannia groe her.)   [10]

Onsdag den 3. Graat Veir, men da vi ikke vidste om det
imorgen blev værre leiede vi en Eenspænder for 16 Frank og
kjørte først til Lauterbrunnen; strax da vi kom ud af Byen begyndte
det at regne; Skoven duftede, vi kjørte langs den brusende
Flod, men over os hang de vaade Skyer; i Skoven lod de   [15]
Træstammer rutsche; een, stor som en Skibsmast rullede ned
paa Veien lige foran Hest og Vogn og kunne have lemlæstet
den og os; da vi holdt ved Vertshuset i Lauterbrunnen,
standsede Regnen medens vi gik til Staubbach hvor der var
meget Vand, og faldt som Damp ned ad, Jomfruen var ikke   [20]
at see; en Bonde blæste i Alpehorn for os og vi hørte Eccho
fra Bjergene; der var ved Staubbach endnu to tyndere Vandfald;
da vi gik tilbage mødte vi Berner fra Theaterkontoiret,
han kom fra Paris og vilde gaae over Bjerget til Grindelwald,
derhen kjørte nu vi; da Veien deelte gik det bestandigt opad,   [25]
Regnen skyllede igjen ned, lige til vi naaede Grindelwald og
tog ind i Hotellet Bjørnen der ligger lige ud for den nedre
Gletsche, nu brød Solen frem, det blev godt Veir; jeg fulgte


3) meest] tilføjet over linien 3) gamle] foran er overstreget begyndelsen af et ulæst ord