H.C. Andersens dagbøger Tekst

Gang Rundetaarns Høide oppe i Veiret. Dybt nede
bruser Floden............ Høie Huse ligge ved Bredden; kun et
tyndt, men stærkt Bræt danner Bro, man seer mellem Sprækkerne
ned. Jerntraadene, ere hvor de holde Broen støttet af to
svære Buer og i deres Sammensnoening saa tykke som et godt   [5]
Kakkelovns Rør de gaae ind i Husene og under disse ved
Jernankere befæstes i Jorden, det er værd at komme til Freiburg
for at see og nu det store Orgel! Klokken 8 vare vi og
flere Fremmede i Kirken for at høre det. — Lyden var stærk;
først spilledes der som Orgeltoner der løftede sig gjennem   [10]
flere Rum og Sale, altid fjernere, men tydeligt at de traadte
ind i et nyt Stadium, det var Toner gjennem Sphærerne. Nu
fulgte af Joseph, jeg troer Finalen af første Act, men derpaa
et Natur-Malerie, et Uveir i Bjergene, Tordenen rullede og
Ecchoet hørtes, der kom Vindstød susende og et Lyn slog   [15]
ned; Psalmetoner klang, Indledet blev det ved Aften Klokkens
Klang Det var mægtigt gribende. Der lød som mange Menneskestemmer
i Chor, det var Naturtoner, der talte og sang
gjennem Orgelet. —

Juli.    [20]

Mandag den 1 ste . Graat Veir. Gik med Jonas ud over den
store Hængebro, for at besøge den høiere oppe, men før vi
naaede der var jeg saa nærvøs, at jeg maatte vende om og
kunde nu ikke vinde over Broen, ventede paa en Vogn, der
endelig kom og foran den gik jeg og Betagelsen var borte,   [25]


2)............ ɔ: Saane 12) Sphærerne] foran er overstreget Psfær