H.C. Andersens dagbøger Tekst

Wiehe; hans Søster var her om Aftenen, jeg læste mine
sidste Historier; den nye Huuslærer Hr Kaikar, noget ivrig
i sin Disput mod mig, jeg syntes ikke om det.

Løverdag 17. Da jeg i Dag skulde forlade Basnæs var mit
Tøi fra Vaskekonen endnu ikke kommet jeg var ærgerlig   [5]
derover; da jeg senere søgte dette Stykke Dagbog var det
ikke at finde, først her paa Holsteinborg efter lang Søgen
fandt jeg det i mine Papirer. Blev hjertelig modtaget af
Grevinden og Børnene Bodil og Ulrik Adolph, senere kom
min lille Gudsøn og bød mig velkommen; fik to smukke   [10]
varme Værelser, Sovekammer til den ydre og Dagligstue til
det indre Gaard. — Wanda var sød og elskelig; men Legemet
segnede flere Gange, hun laae hen som en sovende, med
Smiil om Læben, disse Afmagter fulgte hyppigt ved Bordet
og før og efter. Grevinden udtalte saa tillidsfuldt og inderligt   [15]
sin Sorg og talte om hele Sagen, om Leon og hans Familie,
endnu i Aften fulgte hun mig over og vi talte i Taarer og
Alvor. Brev fik jeg fra Ingeborg Drevsen, Jessen, samt fra
Wiedemann i Leipzig og Blankvallet i Geneve, han mældte
mig sin Datters Forlovelse med en Dansk.   [20]

Søndag 18. Ulrik Adolph kom strax imorges og vilde føre
mig og en Fætter Zahrtmann fra Sorø Skole om; vi gik op i
Taarnet og saae til Langeland. Kirken støder op til min
Stue, Psalmesangen lød fromt ind til mig, selv Ord af Prædikenen
naaede til mine Øre, Sangen løftede Sindet til   [25]
Gud Sendt Brev til Ingemann. Vanda daanede engang
midt i Talen med mig og faldt om paa Gulvet Om Aftenen


3) Disput] D først skrevet S 16) Familie] foran står S 26) Gud] derefter er
overstreget
i det