H.C. Andersens dagbøger Tekst

fra Nürnberg han blev glad ved at see den kongelige Familie
i Photographie hos mig, jeg viiste ham Prospecter,
hans Fødehuus var tæt ved det store Huus her; jeg laante
ham siden, paa Tydsk, »under Piletræet«. — Udenfor i Haven
Musik en Timestid, der var ikke et ærligt Stykke eller   [5]
Melodie.

Løverdag 18. Klart Solskin, enkelte Dampskyer over Bjerget
og henad det. Ganske utrolig stor Regning paa 18 Frank.
For at bære Tøiet her hen 1½ Frank, det samme fordrede
Gaardskarlen for at bære det til Skibet; da jeg naaede Montreur    [10]
fik j[eg] betale 2 Frank for Vogn det lille Stykke til
Hotellet, og her var opfyldt, jeg maatte over i et Gjenbohuus,
op af en smal Trappe men 5 Frank daglig er Pensionen, det
holdes her. — Veiret er smuk Værelset stort. — Ved Bordet en
ung Mecklenborger Søn af en preusisk Gesandt, engang i   [15]
Kjøbenhavn, foreslog mig at tage med ham til Clarence og
der søge Pension. — Sendt Brev til Eckhardt, Scharf og Jette
Pedersen. Efter Bordet gik med Mecklenborgeren til Clarence,
Pensionen der koster kun 3 a 4 Frank, men Værelset
meget lille, med Tag-Vægge, jeg vendte da om; Vertinden   [20]
førte mig da hen i Hotel raisin, hvor hun har et Par fra
Pensjonen, der fik jeg et lyst godt Værelse, med Udsigt mod
den østlige Deel af Søen, jeg er lidt fra den og har et Stykke
Gade ned til Pensionen, men her aander jeg dog bedre og
her er Folk i Huset. Nu sidder jeg her, Himlen er fuld af   [25]
Stjerner; snydt er jeg nok i Dag, nu synes Oekonomien igjen
at skulle leve, kjedeligt dog at tænke paa den. —

Søndag den 19 Imorges da jeg kom til Kaffebordet blev
jeg venligt hilset paa af Damerne; man vidste nu hvem jeg
var og der sagdes mig Venligheder; her i Vernex hvor jeg   [30]