H.C. Andersens dagbøger Tekst

om sig. (»Without his knowledge or consent, M. Andersen
may deceive some young intelligence, some susceptible heart.
In one word, the book is dangerous.«) — Da Dickens kom
hjem havde han af sin Kone hørt derom og sagde ved Bordet;
»De skal aldrig læse i Bladene uden hvad De selv skriver,   [5]
jeg har ikke i 24 Aar læst Critikker over mig.« — Han førte
med en Hr Shirley Brooks een af de første Medarbeidere af
Punsch, han der havde leveret den Artikkel om mig. Siden
tog Dickens mig i sine Arme, sagde, »lad Dem aldrig afficere
af Bladene, disse ere glemte om otte Dage og Deres Bog   [10]
staaer og lever. Gud har givet Dem saa uendeligt Meget,
følg De alene og giv hvad De har i Dem, gaae Deres
Vei, De staaer over alt det Smaa!« — og da vi gik paa Veien
skrev han med sin Fod i Sandet, det er Critik sagde han, og
vidskede det ud, saaledes er den bort[e]. — »Et Værk der er   [15]
godt lever ved sig selv, De har prøvet det før, seer hvad
Dommen er!« Oppe ved Monumentet laae vi hele Aftenen;
der steeg Taage fra Havet, Solen lyste paa Vinduerne
i Roschester; vi drak blandet Viin derope; siden lynede
det. — Den Fremmede gav mig to Nummere af Temps fra   [20]
ældgammel Tid. Da jeg gik tilsengs sagde Dickens at han
haabede nu var Alt glemt og at jeg vilde sove godt. Da
der blev spurgt mig til Middag hvor længe jeg blev i
Engeland svarede jeg: »længe for M Dickens, kort for
mig!« —   [25]

Mandag 29. I Dag med Trainet fra Higham til London
Klokken elleve; paa Banen læste vi i Temps at iaftes Klokken


7) Shirley Brooks] senere tilføjet på åben plads