H.C. Andersens dagbøger Tekst

gjennem en gothisk Hal steeg vi op til det Indre; her saae
jeg Victorias Rum, med hendes hele Statue, saae Thronen
og siden en af Forhandlingerne hvor Hertugen af Argyle,
(rødhaaret) Lord Mayoren (?) og Lord Grandwille presiderede;
en Mand, sort og med Paryk gjentog ideligt La   [5]
reine (would?) den samme Herre kom siden til mig og var
een af mine Beundrere; den Herre der førte os hen skal jeg
sidst have bragt Brev til fra Worsaae. — Vi var ude paa Altanen
og saae over Themsen til Biskoppen af Canterburrys
(?) Slot. Jeg var halv syg af Mangel paa Luft herinde,   [10]
fik Iis, men et Par Gange tænkte jeg paa at daane, prægtige
brogede Glas Vinduer. — Kjørt med Bentley ud til St Johns
Wood, der ligger lige tæt udenfor London, Luften er ikke
saa frisk som paa Gads Hill. Blev inderlig vel modtaget; den
yngste Datter er nu en voxen Pige; jeg saae fire Sønner og   [15]
to Døttre, Konen var ret vel, og talte fornuftigt; Alle toge
saa hjerteligt mod mig; gjorde mig det saa hyggeligt; sad paa
Altanen og saae ud over Londons Glands i Aftenen. Frøken
Bentley spillede den tappre Landsoldat. —

Løverdag 27. Jeg sov saa godt som slet ikke i Nat; kjørte   [20]
ind til Byen med een af Sønnerne, der var forlovet; han
fulgte mig ud til Jernbanen, det var en Time for tidlig, Toget
gik først Klokken 2; han blev hos mig lige til det sidste;
trakterede mig, jeg kjøbte Atheneum, deri stod en stræng
Dom over min ny Bog at den var »en farlig Bog«, det   [25]
afficerede mig; den unge Bentley trøstede mig, sagde at det
var Usandhed og at min Bog var for Øjeblikket een af de
meest kjøbte og læste, at Folk da vilde overbevise sig. Det


2) med] først skrevet og