H.C. Andersens dagbøger Tekst

Haand, det rørte mig, jeg bad om han maatte faae min
Plads, og da Gade sagde ja, løb jeg ned og fik ham op[,]
det glædede mig særdeles, jeg kom derved [dog] i lidt Virksomhed.
Da jeg siden om Aftenen kom til Gottlieb, sagde
Drevsen, »ovre paa Tribunerne opholdt de sig over at de   [5]
kastede Blomster ned mellem Folk og sagde at det var Andersen
der fik dem til det, at det var flaut!« jeg blev lynende
gal og saae deri den sædvanlige kjøbenhavnske Maade at
ville drage mig ned i det Flaue og Latterlige. Jeg kom ud af
Humeur til at skrive om Festen.   [10]

Mandag 10 Sep. Gik i Styrte-Bad og derfra til Fods ud
til Frederiksberg og sagde Beskovs Farvel, de vare bevægede.
Forærede dem min Buste. Gik tilbage igjen til Kjøbenhavn,
altsaa den l[æn]g[ste] Tour i mange Aar. — Saae Frøken
Bræmer som kom med Diligensen fra Helsingør og maaskee    [15]
imorgen seiler med Hellen Mac Gregor til London og derfra
til Amerika; tog Afsked! fik fra London et deiligt Blad til
Billedbog uden Billeder. I Formiddags venligt Brev fra Faderen
Collin at vi dog saaes før jeg reiste. Gik i Casino og saae
Soldaternes Modtagelse der. Man sang Landsoldaten og   [20]
Holmens faste Stok. Hjemme Besøg Kl 9 af Fru Drevsen for
at jeg skulde ikke reise bort i slet Humeur. — Sendt Brev til
Hertugen af Weimar. Reist med Jernbane; derude kom Kock
og Fru Kock for at sige mig lev vel, de vare meget venlige;
reiste i Diligense med Capitain Falsen og Kone, jeg   [25]
havde № 1.

Tirsdag 11 Mødte mange hjemvandrende Soldater paa


2) [ ] i linierne 2-3] hul i papiret, d er delvis læseligt 11) Styrte-Bad] Styrte —
indføjet over linien 14) l[æn]g[ste] hul i papiret