H.C. Andersens dagbøger Tekst

Steenblokke, som omstyrtede Templer. — Idee til en Historie
om en vandrende Veiviser. Gammel Upsala, den høieste
Deel af Kirken er ældst; nu er den forreste Høi gjennemgravet;
Hustruen som har Nøglen dertil og hvis gamle Faster
for 13 Aar siden der skjænkede i Mjødehornet for mig,   [5]
blev glad ved at høre hvem jeg var og nu vilde hun illuminere
for mig som for Professoren fra Stockholm, jeg gik imidlertid
ene derop og knælede ned, og den Bøn som fløi mig fra
Hjertet var: »Gud din Villie skee med mig!« glad taknemlig
for de 13 Aar; gik nu ned, der var sat Voxlys hele Gangen   [10]
og vi saae den brudte Urne, med hvad hun kaldte Odins
Been ɔ: Ynglingeslægtens, hans Afkoms; Aske af brændte
Dyr laae rundt om; — gik saa op paa den mellemste Høi,
hvor Gravningerne ere begyndte ovenfra. Kom Kl 5 til
Upsala, kjørt op med Vognen, besøgt Falkrans, Bötthier, en   [15]
........ og Grevinde........, gik saa hjem, træt og
søvnig. —

Mandag 2 Juli. Læst Aviser; bragt den illustrerede Udgave
af Eventyr til Landshøvdingen. Skrevet Brev til Atterbom.
Gik i Kirken, for Hovedindgangen stod Billedstøtte   [20]
af St Erik, men ved Reformationen tog Catholikerne ham
bort for at fri ham fra ikke at brydes sønder. — Ved Indgangen
hvor vi gik ind staar St Olaf og tramper paa Trolden,
lige overfor findes St Laurentius. (Erik for Sverrig dræbt
1160 i Slag ved Upsala, Knud for Danmark, Oluf for   [25]
Norge). Kirken her er den længste i Norden. Til venstre


11) den] først skrevet U[..] 11) Urne] først skrevet A[...] eller O[...]
12) Aske] foran er overstreget gik saa 15) Bötthier ɔ: Böttiger 20) Hovedindgangen]
først skrevet Hoveding 23) hvor vi] ms. har hvordvi el. lign.
24) dræbt 1160 i Slag ved Upsala] indføjet over linien