H.C. Andersens dagbøger Tekst

var mig hos hende en fremmet Kjole, for mit Øre. Hun sang
deiligt Slutningen, blev fremkaldt og fik Blomster. Jeg skulde
i aften endnu hos Lord Palmerstone, gjort Undskyldninger
der. — Sendt Breve til Vliet og Kneppelhaut.

Søndag 4. Besøg af Beckwith, han taler altid om at han er   [5]
en fattig Karl, det generer mig, om at det gaaer ham daarlig;
han borer sig fast og er saa ynkelig. Siddet for Maleren.
Busbys Vesit. — Hartmann bragte mig Charles Bonner, en
elskværdig Mand. Frokost hos Reventlau. Kjørt med Hambro
ud til hans Landssted, Hoskjer fra Algier, Bjelke, Hansen   [10]
og Naboen var til Middag, her er meget rigt og smukt, læst
grimme Ælling, i Seng Kl 11.

Mandag 5 Spadseret i Morgenstunden; stærk Solhede —
London i een Taage; Alt Sommer, De mange Træer rundt
om i det grønne giver det Hele Udseende af en stor engelsk   [15]
Have. Hambro fortalt os, at han forlod Kjøbenhavn fordi
han, som Jøde ikke var Valgbar. Carl Johan omfavnede ham
engang. Vi kjørte ind i en dræbende Hede, saa at jeg var angrebet;
kom forbi Newgate, hvor Tyvene hænges. — Ingen
Post endnu; tog en Vogn hjem da jeg var for angrebet til at   [20]
gaae i Omnibus. Solstraalerne skinne ind paa Gulvet, gjennem
Steenkulsrøgen, som gjennem et Farvet Glas, en bruun
guul Straale. — Været hos Jomf Grahn, som forærede mig
sit Portræt, eet til mig eet til Collin. »Er Jomfru Nielsen
Prindsen troe?« Begyndte hun, fortalte om Grisis o[g] Perrotts   [25]
lille Pige, om Jom[f] F og Bournonville. Det var en løs Samtale.
»Hornemann er luun!« sagde hun. — Skrækkelig Hede.


19) Tyvene] T først skrevet F 22) bruun] foran er overstreget g 25) o[g]
ms. kar os