H.C. Andersens dagbøger Tekst

paa saa ret eiendommelig ud. — Ved flere Kirke[r] og Huse
stod Madonas Steenbilled, i en Krog bag nogle Buske ved
en Kirke stod et; en poetisk Veemod greb mig over den
Forladhed hvori Guds Moder stod; hvor mangen Krands
er her ikke før henlagt, friske Blomster sat foran hende, Lampen    [5]
tændt, nu stod hun forladt, glemt; stille lægger jeg min
usynlige Krands for Din Fod! — Hvad maa Catoliken føle,
som kommer mod Norden. — Torden og skrækkelig Skylregn. +

Onsdag 19. Afficeret, sovet slet. Ørsteds og Forckhammers   [10]
have været her i dette Hotel den 20 Juli, begge Damerne
havde det Værelse jeg har № 14. Reenskrevet det sidste Blad
af Biographien. — Reist Klokken 1½ fra Erfurth til Weimar,
der var en Veimarsk Dame i Vognen, som ogsaa udtalte sin
Glæde over at Arvestorhertugen var mig god; tog ind i Arveprindsen    [15]
Besøgt Baron Maltitz, han saae mig fra Vinduet
løb ned af Trappen og faldt mig om Halsen. Folk jeg
ikke kjender hilse mig i Gaden! det giver Weimar noget
hjemligt.

Torsdag 20. Sendt Brev til Collin og Fru Hank. Besøgt   [20]
Schöll og Eckermann; Arvestorhertugen har alt i Dag ladet
høre om jeg var i Byen! Kjørt med Maltitz til Ettersburg,
her er en Sal og et smukt Værelse for mig, med Roccoco-Meubler;
Arvestorhertugen kom fra Ridetour, faldt Maltitz
om Halsen og derpaa mig, jeg troer rigtig nok han fik Omfavnelse    [25]
for at jeg kunde faae en. Til Taffels. — Have Anlæget
smukt! — Om Aftenen fulgte Arvestorhertugen mig Arm


1) Kirke[r] ms. har Kirken 9) +] først skrevet San 10) Onsdag 19] først
skrevet
Tirsdag 18 20) Torsdag 20] først skrevet Onsdag 19