H.C. Andersens dagbøger Tekst

hendes lille Barn. Gik 1½ Time efter med Diligensen; vi
passerede Jernbanen. — Klokken 6½ kom vi til Bramstedt,
ingen Vogn var endnu indtruffet, jeg logerede mig derfor
ind paa Postgaarden. Den unge Postmester With gjorte mig
Vesit, kjendte alle mine Skrifter, fortalte at Thorvaldsen    [5]
havde været her med to Damer (Frøken Wulff og Fru
Stampe). De gamle Folk her ere Hennings Stedforældre, talt
med hans Søster. — Drak Porter og Klokken 9 kom Vognen
fra Breitenburg, men jeg beslutte[de] at sove her.

Løverdag 25 Mai. Oppe Klokken 6; spadseret; Rolands    [10]
Støtte med Christian V i sit Skjold staaer paa Pladsen, gik
hen til Kirkegaarden hvor Vaaben vare huggede i flere store
Ligsteen, det er underligt saaledes at læse lutter ubekjendte
Navne, herfra Udsigt til en smuk Vandmølle; — kjørt fra
Bramsted Klokken 9, Greven havde betalt Alt. Det gik i    [15]
evigt krydsende Veie; dog mindre Hede end naar man reiser
fra Neumünster. To Gange kjørte vi tvers igjennem en
Flod; jeg vidste ikke hvor vi kjørte men jeg stolede paa
Kudsken, og tænkte derved, saaledes skulde man ogsaa paa
sin Fart gjennem Verden stole paa Gud, at han nok kjørte    [20]
os den rette Vei til Maalet om den endogsaa gik os lidt vel
i Cirkel. — Klokken 1 paa Breitenburg, hvor jeg fik mine
sædvanlige to Værelser. — Det var en meget kold Blæst her
hen, jeg har frosset. I Dag gaaer vist Søen, jeg lykkelige, som
fik saa smukt Veir igaar! Efter Bordet spadseret; de udsprungne    [25]
Sirener dufte godt. Nattergalerne slaae hele Dagen
og Natten.

Søndag 26 Mai, Pindsedag; spadseret; skrevet Brev til


4) With ɔ: Vieth 11) Støtte] først skrevet Stytte 28) 26] først skrevet 25