H.C. Andersens dagbøger Tekst

da lod han den godvillig glide, Moralen er man kommer
bedre frem Gelinde end med voldsomme Midler! Officeren
fortalte ogsaa at paa Baron Plessens Gods skulde Corfits Ulfeldts
Liig være fundet. Da jeg iaftes gik til Seng ønskede
Tjeneren mig: »underdanigst Godnat!« — I Haven her er et    [5]
omstyrtet stort gammelt Træ, som voxer hen af Jorden, Siderne
ere ganske mosgroede, Sprosser ere slagne paa Barken,
saa man kan staae fast og gaae op ad den høiest ragende
Green. Et Gelænder af raae afhuggede Trægrene danne
Rækværket. — Meget stærk Tordenveir i Aftenen, vi maatte    [10]
tidlig tænde Lys for at blende Lynene; Grev Holcks var
her til Middag.

Løverdag [2 Juli]. Det samme ustadige Veir, Regn, Blæst,
Solskin. Besøg hos mig af Grev Fritz Moltke for at høre
naar de kunde vente mig. Kjørt efter Bordet en smuk Tour    [15]
med Grevinde Elisabeth; Sollyset faldt smukt mellem Trægrupperne,
en Heire gik i Mosen. Grev Moltke med hans
Tale om V, der før kun havde en Støvleknegt og en Redekam
og nu faaet Huus og Hjem, et Par Køer og Heste, det
maatte jo være et heelt Himmerige. Drak Punsch om Aftenen.    [20]
Noget forkjølet. Schmidt reist til Kjøbenhav[n] og taget
Brev med til Eduard.

Søndag [3 Juli]. Imorges tog Grev Christian og Elisabeth
til Kjøbenhavn, (de gjøre det i fem Timer;) til Væddeløbene
imorgen. HverDag spadseret. Selskab her til Middag af Hilfling    [25]
& Balle, Frøken Schack &; der blev fortalt om en ældre
Pige der havde fra Ungdommen elsket en fra Nestved og


6) omstyrtet] først skrevet omhugget 18) V ɔ: J. F. Chr. Wegener 20) et
heelt] et først skrevet en 21) Schmidt ɔ: Jens Fr. Smidth