H.C. Andersens dagbøger Tekst

Puder; paa Væggen Helgenbilleder og et Helgenskib med
Lampe og Vaaben de have taget fra Tyrkerne. I de fleste
Huse flere Ægtepar; een af dem Alle valgt Overhoved bestyrer
Huusvæsenet og Formuen. (De ere græske Christne
og disses Fastedage udgjør 20 Uger om Aaret.) Fruentimmerne    [5]
have en lille rød Fessi omvundet med et Tørklæde
og deres Haar; røde snabel Skoe eller gule Tøfler om Vinteren
Pelskjole om Sommeren en halv Jakke med halv Ærmer.
De Rige bære Dukater flere Hundred, som Halsbaand og
Hovedpynt. Bondekonen med tyrkiske Pjaster og Zvanziger.    [10]
Kappen af hvid Uld er besat med røde Lappe og Penge,
deres med Fjer garnerede Myts er med Sølv Penge. — Serbierne
er kun forskjellige fra Qvinderne ved Pantalon. Til
Folkemusik høres Dudelsack og Violin med hvilke de ledsage
Heltesangene; i hvert Huus findes een der kan spille; Træerne    [15]
elske de og sige at den som omhugger et Træ tager et
Liv; var der Luftet mere i deres Skove da var her et italiensk
Climat. — Den meeste Dag har jeg skrevet ud af »Donau
Reisen« Notitser; Dagen gaaet ret jevnt. — Vi fik 5 Retter
i Dag da det var Søndag, men Kjød og Steeg og atter Kjød.    [20]
I Dag har det regnet af og til.

Mandag den 17 Mai. Een Gang Qvarantainen rundt »la
grand rout« som jeg kalder det for min Engelænder. Klistret,
lappet Strømper og gaaet et Par hundred Gange op og ned i
Gaarden hvor der er lagt Gruus. — Faaet Algemeine Zeitung.    [25]
Daarlig Kost; smaae Portioner. I Dag er den halve Qvarantaine
Tid forbi. To Træer staae i vor Gaard, de ere mine
Dryader. Haarde Træstole, med min Natsæk dækker jeg
een til at sidde paa.

Tirsdag den 18 Mai. Imorges fik vi en Vadskerkone her    [30]