H.C. Andersens dagbøger Tekst

jeg havde, selv mine enkelte Penge. Vi fik en Guardian Johan,
som synes aldrig før at have opvartet. Om Aftenen
hørte jeg hvor de loe ved den anden Side, en Tyrk sang sin
eensformige Sang. Gik til Ro Klokken 9.

Torsdag den 13 Mai. Gjort Vesit hos Philopovitsch, Comandanten    [5]
i Orsova har sendt ham Risenvælling med Sukker
og noget Bagværk, daarligt Tøi. Brød og Smør er godt,
Maden mindre, vor Middag er Klokken 12. Reenskrevet min
Reise fra Constantinopel. Ilde-Humeur for Brevet fra Stürmer.
Min Kammerad, sagde mig igaar sit Navn, han hedder    [10]
Ainsworth og er Fætter til den engelske Romandigter, han
har reist 3 Aar i Asien, skrevet en Reise til Angora. Fik
Algemeine Zeitung at læse. — »Eiserne Thor« kaldes den Deel
af Donau, som vi igaar ikke beseilede, her er store Klipper
i Vandet, dette har Fald og Strømmen gaaer meget stærk,    [15]
nu var her høit Vande, saa man ikke opdagede Klipperne.

Fredag 14 Mai. Smuk Morgen. Svalerne flyve ud og [ind]
til os; de have deres Rede i Forstuen. Uro over Stürmers
forseglede Brev, gav det derfor til Docteren. Spadseret med    [20]
min Gaurdian omkring Bygningen mellem høie hvide Mure,
nogle Rosenhække ere plantede mellem disse; besøgte den
armenianske Præst, de to Drenge kom med deres syltede
Frugt og vare saa glade ved at see mig. Om Aftenen spillede
een paa Fløite bag Jernstængerne, først en bulgarisk Dands    [25]
og saa nok saa parodisk for os: Fryd dig ved Livet. Begyndt
paa Brev til Faderen. Tratner siger mig at i Algemeine
Zeitung er anmeldt en Bog af mig: et Eventyr i Campagnien.


13) »Eiserne] foran er overstreget ængstel