H.C. Andersens dagbøger Tekst

Torsdag 29. Seet Skutari og Constantinopel i smukt Solskin
fra Taarnet i Pera. Hybschs Drogomann kom og mældte sin
Herre; talt med Hübsch og dennes Søn, afslaaet Indbydelsen
til Skutari; talt med Jongh fra Smyrna. Med Leietjeneren
over til Scutari, vi kom i en lang Gondol, tynd, som var den    [5]
af Spaaner, man maa lægge sig ned paa Bunden paa nogle
Hynder; netop til to er der Plads Side om Side, man tør ei
røre sig for ei at vælte, og Søefolkene raabe hinanden an
i Farten for ei at støde paa. Vi maatte for den nordre Strøm
en betydelig Vei nordpaa. Vi gik i en tyrkisk Caffe, her sad    [10]
en Dverg en riig Tyrk der skal have 12 Koner, han havde
en smuk lille Dreng, Sønnen, hos sig, der var ligesaa stor
som Faderen; vi gik til Kirkegaarden der strækker sig uhyre
vidt, Dervisch Gravene have Dervisch Turban, der ere grønne
Turbaner paa deres Grav, de der selv eller een af deres    [15]
Forfædre var ved Profetens Grav; vi gik saa langt at vi saae
Byen Calchedonia og Marmorhavet. (I Skutari var Ali
Paschas Grav, der havde ligesom et Jerntraads Fuglebuur
over sig og Fontainer) Ved Gravene er i Liigstenene et stort
eller to smaae Huller til Vand, for at Hundene der kunde    [20]
lædske deres Tørst, da er den Døde salig. Vi gik nu til Derwischernes
Kloster, enhver maatte drage sine Skoe eller
Støvler af; jeg havde uheldigviis Beenklæder med Remme,
der ei kunde løses; Præsterne gav mig et Par Tøfler jeg
kunde drage over mine Støvler, det samme var Tilfældet    [25]
med en Engelænder, men jeg vilde ei hjælpe mig saa, fik en
Kniv og skar Remmene itu. »Det er et godt Menneske!«
sagde Tyrken til min Tjener. Vi kom ind i en Slags fiirkantet


5) vi] foran er overstreget hv 19) i] først skrevet et