H.C. Andersens dagbøger Tekst

endnu i Orienten for store mod Nydelsen.
Min Petitmaitre Græker mødte jeg.

Torsdag den 22. Sandselig. Pas Angest hele Morgenen
fordi det græske Poleti ei havde viseret. Oppe Klokke[n] 6
ombord Klok 8 paa det franske Dampskib Rhamses; en    [5]
Mængde Græker og Grækerinder fra Smyrna skulde hjem;
der var en Skraal; Officererne fusede dem ud i den anden
Part af Skibet; en Matros stod med en Landse og holdt Vagt
at ingen kom ombord, som ei havde deres Kort; en Kone
med lange hængende Bryster skreeg fælt. Klokken 12 Formiddag    [10]
seilede vi; de græske Søefolk hjalp nok saa troelig
med at faae Ankeret lettet. Øen Tino med mange Landsbyer,
en By med en stor Kirke; det er den første Græske Ø
der seer beboet ud; herlige Formationer, tre Bjergrækker
over hinanden; meget dyrket; vi kom tæt forbi Klippens Væg;    [15]
Søen gik stærkere og stærkere; Fruentimmerne jamrede; det
var en haard Tour, jeg tænkte det blev min sidste; tænkte paa
de Kjære Hjemme, især Collins. Klok 6 gik jeg ned, jeg kunde
ei staae paa Gulvet; Alt knagede og bragede; jeg var meget
søesyg; der laae jeg og tænkte paa Døden og Hjemmet.    [20]

Fredag den 23. Stod op Klokken 7½ og var da i Bugten
ved Smyrna, Søen saae grønguul ud, som et Qvarantaine
Flag; Asiens Kyster ligne Siciliens, men langt yppigere. Vi
kom forbi Fortet, bagved Olieskove, en Rødbrun Landsby,
Olieskov. Løv- og Cy[p]restræer. Smyrna ligger ved Foden af    [25]
et lavt grønt Bjerg paa hvilket er et ødelagt Fort; Kl 9 kom
vi her; jeg seilede i Land med en ung Italiener og Franskmand;
snevre Gader, som i Venedig; en stor Folkemase;


13) By] foran er overstreget stor