H.C. Andersens dagbøger Tekst

og erfarede da, som jeg frygtede, at Kjøppens Underretning
om Donaufarten var gal. Skibet gaaer vel den 3 die
Mai fra Const: til Galatz, men der bliver man i 9 Dage;
meget ærgerlig! — Spiiste Frokost med ham og Lorenzen,
kjørte derpaa med en Græker til Athen. Var hos Hansen og    [5]
ærgerlig; spadseret med Rosz, gik hjem, spiiste til Middag
og den usle lille Flaske Viin gik mig i Hovedet, saa jeg følte
mig ør og lagde mig paa Sophaen; jeg er blevet hjemme og
skriver dette. Jeg veed jeg kommer nu til at gjøre Qvarantaine
paa Syra og troer dog at jeg faaer Donau Touren hjem.    [10]
— Et Stjerneskud saae jeg, i det jeg tænkte paa Hjemmet, og
atter eet! — Jeg tænkte saa levende paa dem hjemme; Gjenkomsten
at mit Hjerte hoppede i Livet og Taarene kom
i mine Øine! Ingeborg maa have et Kys! —

Søndag 18. Svindel og ilde; ondt i Knæ og Testikkel. Besøg    [15]
af Køppen, var forgjæves paa det franske Dampskibs
Contoir; derpaa i Søndags Skolen; siden hos Schaubert.
Vesit hos Graf og Lyth. SommerVeir; Hyldetræerne udsprungne.
I en Kirkeruin fandt jeg mange Menneskebeen
og Hovedpander. — Var hos Berideren Hartmann, der i Constantinopel    [20]
gjorte Furore, men paa sin Reise her til gjennem
Landet er af Røvere plyndret og berøvet Alt, saa at han
nu maa begynde forfra igjen. Jeg sad hos Prokris og nogle
Hofdamer. En Hare der trommede var det interessanteste.
Var til Middag hos Prokris, Fruen havde mig tilbords, siden    [25]
læste han af sine Digte skrevne i Asien og Africa; de vare
høist maleriske; jeg fortalte Eventyr, den lille Havfrue henrev
ganske den unge Sonnenleitner, som ogsaa skriver Digte.


9) nu] tilføjet over linien 24) En] foran er overstreget Medde