H.C. Andersens dagbøger Tekst

gjennem Socrates Fødeby . . . . . . . . Vi reed nærmere Bjerget
. . . . . . . . Vi saae over Bugten Bjergene paa Ægina
og Peleponees, fire Rækker over hinanden; de øverste Conturer
skarpe, lavere mere i Duft. Blaat og Lilla. Solen skinnede
paa det grønne Korn; Jupiters Søllerne pyntede smukt;    [5]
Hyrder med Gjedder drog forbi. — Solen gik ned da vi kom
til Ross og nød vor Middag. Vi passerede det gamle Kloster
der nu er Krudtmagasin. — Jeg var lidt øm og gik i Seng
Klokken 10;

Søndag (Paaskedag) den 11 April. Klokken 12 vaagnede    [10]
jeg i Nat, ved Jubel og Flinteskud; jeg vidste Kongen var
omme i Kirken hvor Sørgesang lød til Kl 12 da Præsten
forkyndte Christus er opstanden! hele Menigheden omarmede
hverandre og jublede Christus er opstanden, Musik
lød; jeg kunde ikke sove; jeg gik til Vinduet. Hele Pladsen    [15]
udenfor den lille Kirke i min Gade var opfyldt med Mennesker,
hver med sit lange, tynde brændende Lys. Det rørte
sig der som naar man brænder Papir og Børnene da gaae af
Skole. Sværmere og Raketter fløi, Flinteskud lød. Kongen
kom med sin Garde fra Kirken; Præsternes Sang lød; jeg    [20]
saae frankisk klædte Damer komme fra Kirke med deres
Lys, andre havde den græske Fessi paa med Guldqvast;
flere Steder brændte Blus; Folk omarmede hinanden og
sagde Christus er opstanden. Jeg gik igjen i Seng og sov en
Feber Søvn. I Dag ere alle Mennesker pyntede Boutikkerne,    [25]
selv Caffeen lukket; Skud paa Skud lyder; Folk omfavne
og kysse hinanden; det er som en Begivenhed for denne
Nat at Christus er opstanden. — Omme i Gaderne saae


20) Præsternes] P først skrevet M