H.C. Andersens dagbøger Tekst

Om Aftenen stod i Horizonten over Africa en Stjerne skinnende
rød, som var det et Fyr. I Seng Klokken 9 og sov ret
jevnt.

Fredag den 19. Lidt mere Bevægelse i Søen, dog ei slemt.
Der blev gjort reent; Capitainen mente at vi mod Aften saae    [5]
Land. Matroserne vadske deres Buxer ved at lægge dem
hen af Dækket, hælde Søevand over dem og feie dem med
en almindelig Kost. Deres Frokost Løg og Brød. En lille Fugl
sank træt ned paa det udspændte Lærred; Perseren gjorte
mig opmærksom paa den. Præsten vilde strax æde den;    [10]
Lieutenanten satte Brød og Vand op til den. Aldeles Havblik;
det seer ud, som var det hist og her med hvide Iisflader
og mellem disse det blaa Vand. Tandpine.

Løverdag den 20. Marts. Grækenlands Kyster; Solen stod
rød og aflang op Klokken 5¼. — Det sneebedækkede Bjerg    [15]
paa Morea har jeg alt øinet igaar Eftermiddags. Antonio
Laccetti Neapolitaner fra Vosto er det som ligner meget Lorenzen
i Sorø; en steil Klippevæg ned i Havet bagved det
høie sneedækte Bjerg.

Fra det blaa, det lysende Vand,
Hilser Du mig o Grækenland.
Det er Morea mit Øie skuer,
Det sneedækte Bjerg i Solglands Luer,
Delphinen vælter sin tunge Krop
Fra Havdybet op.

Den unge Americaner heder Anson G. Phelps jun: fra Neu
York. Cytherea ɔ: Cerigo saae øde ud; her mødte vi to Skibe,


17) Laccetti] kan også læses Loccetti 17) Vosto ɔ: Vasto 26) Anson]
først skrevet Anton