H.C. Andersens dagbøger Tekst

Corsoen engang igjennem og derpaa op i Prindsessens Værelser,
hvor Poulsen havde indbudt os Landsmænd at see
Carneval; i samme Huus var Dronningen af Spanien. Veiret
var smukt, Vrimlen stor, men ikke mange Masker. Nydelige
vare nogle Børn, udklædte, som Gamle. — Af Masker paa    [5]
Gaden, en Ridder med sin Dame. To Doctores, den ene
med Klisteersprøjte. Talte med Fru Poulsen og hendes Moder.
Kom meget angrebet Hjem, halv Feber, Tænderne derimod
noget roligere.

Søndag 14. Smukt Veir, men en feberagtig Søvn og ilde    [10]
i Sind og Skind. Gik med Holst i Kirken del trinita hvor
Nonnerne sang. Castenskjold kom hen og declarerede sin
Forlovelse med Emy Bruun, den var alt, sagde han otte Dage
gammel. Besøgte Qvarnström og saae en særdeles skjøn Uller
i Leer og Skizzen til en Altertavle Christi Nedtagelse af Korset.    [15]
— Tænderne slette og det tager til. Regnveir. Endt mit
Brev til Jette Wulff, deri en Seddel til Fru Drevsen.

Mandag 15. Fik Brev fra Faderen Collin, det var ikke
varmt som ellers. Brev fra Fru Læssøe, hvoraf jeg fik at høre
at jeg i Heibergs nye Bog er meget ilde behandlet. Collin    [20]
ønsker jeg strax reiser hjem. Mit Sind meget i Bevægelse
Holst ikke mild, Rothe høist deeltagende og god. Kamp
i min Sjæl om det var gavnligt jeg levede eller ei! Kan jeg
skrive et udmærket Værk, da gjør al Forhaanelse hjemme
intet, men kan jeg ei — da havde det været bedre jeg havde    [25]
fulgt min Tanke forleden i Tivoli og seilet ned i Dybet. I
Aftenstunden ligegyldig ved Alt; gik i Theater Alibert og
saae tre Acter af Byron i Venedig, Engeland og Missolungi;


1) engang] læsningen usikker, ordet dækket af en blækklat 24) skrive] ms. har skriver