H.C. Andersens dagbøger Tekst

i Eduards forrige Brev. Holst talte diplomatisk, Rothe trøstede
kjærligt og smukt; han var deeltagende, vilde have mig
ud og bort fra mig selv, men jeg blev.

Onsdag den 10. Regnveir; med Holst og Rothe til Kirken
St Susanna, der stod aaben her var et Billede med Susanna    [5]
i Badet; til Kirken tæt ved Santa Maria de Victoria, med
Harnisker der bærer Orgelet; riig Forgyldning, Marmor
Altrer, paa et Josephs Drøm. Gik til Maria del Angeli og til
Maria Magiore, derfra til Kirken santa Præsede, hvori ere
mange Reliqvier, Apostlernes Been, Jesu Barnetøi, et Stykke    [10]
af Marias Grav & vi saae et helligt Capel, som Fruentimmer
kun engang om Aaret tør komme i. St Præcede, som i en
Svamp samlede Helgeners Blod; gik i den høist interesante
St Martino, der har kostbar Marmor og Malerier af Poussin
og af Antonio Cavallucci. Her hang de fire Evangelisters    [15]
Emblemer, Ørnen, Oxen, Løven Engelen og det gamle Testament
i fire Lignende. Lovtavlerne, Harpen, Røgelseskarret
og Dragen. Vi gik ned i den underjordiske Kirke, »Nedgangen,
« sagde Munken, »lignede et Theater!« — Man kommer
her ned i en Deel af Titi Bade. Efter Bordet endnu bitter og    [20]
forstemt. Strid med Holst om Heibergs, om flere Folk hjemme;
vi begyndte mildt, men endte med at han sagde at jeg
fra hans Ankomst havde været haard og fremmed mod ham;
jeg sagde ham hvorledes mit Sind var, lovede Intet; men besluttede
at være mild og god, den korte Tid vi er sammen,    [25]
skjøndt jeg Ingen troer! Vi spadserede nu paa Monte pincio;


9) santa] derefter er overstreget pr 9) Præsede ɔ: Prassede 12) om] først
skrevet
ko 20) Efter] foran er overstreget Her i dette 23) fremmed] foran er
overstreget
fjern