1840.

[Løverdag] den 31 October forlod jeg [Klok]ken 2
Kjøbenhavn. Det var en tung Afsked; igaar Aftes havde
mine Venner givet mig hos Ferrini en Afskeds Fest, hvor
Øehlenschlæger, Conferentsraad H. C. Ørsted, Collin,    [5]
Etatsraad Lund og mange yngere af mine Venner vare. Øehlenschlæger
og Hillerup havde skrevet Sangene; jeg sov kun
lidt om Natten; i Dag sagde jeg lev vel til Collins; de fulgte
mig ud paa Skibet, Christian den ottende, det var en stærk
Blæst, Søen stod ind fra Østersøen. Eduard C. var den sidste    [10]
derude jeg sagde Lev vel, han trykkede et Kys paa min
Mund! O det var som mit Hjerte vilde springe. Ingeborg og
Louise saae jeg endnu i Baaden. Alt ved Amager begyndte
Søesygen, jeg havde Køye med Späth, der reiste hjem til sin
Fader Kammerherre Speth i Kiel, min Søesyge tiltog og Søen    [15]
gik voldsom, kun Tiden vilde ikke gaae. Jeg var meget lidende;
eengang fik vi en Søe, der slog saa stærk at vi alle
troede at være løbne paa en Sandbanke.

Søndag 1 ^ste November, under Femern fik vi først roligere
Vande, men Klokken gik til elleve før jeg, ved Kielerfjord    [20]
kom op paa Dækket. De spanske Dandsere vare ombord; jeg
fortalte Dolores, at Thorvaldsen havde været inspireret af deres

---

2) [Klok]ken] papiret beskadiget 16) gik] først skrevet gaar