H.C. Andersens dagbøger Tekst

jeg Ærgrelse, Gaardskarlen har ikke besørget min Coffert
ret til Posten, Himlen ved hvorledes det nu gaaer
imorgen? —

Løverdag 26. Sovet slet, oppe før 4, min Kuffert sætter
mig i stor Uroe. — Klokken 7 var jeg alt paa Posten og    [5]
[ha]vde meget Vrøvl for at faae den med maatte betale [. .]
Thaler for Overvægt. Først 9 kom vi afsted. Al den Tid
[ma]atte jeg vente. Jeg fik en ypperlig Plads (№ 5) i Kariolen
og en Selskab saa godt som med Schnellposten, Valentin
og Bartholin toge med, en skikkelige Madamme fra Lybeck,    [10]
en Student og — hvad vi siden hørte, en Gartner fra
Lyngby, Søn af Præsten Rønne, han havde besøgt Harzen
og det sachsiske Schweits. Solen brændte hedt, den grønmalede
Kuppel og Forgyldning paa Slottet tittede frem i
Aleen ved Charlottenburg, som vi passerede; nu kom vi til    [15]
Spandau hvor Skibe seilede fra Spree ind i Havel, saae
Fangehuset og skrumplede gjennem de haarde Gader. Egnen
var dog ikke saa utaalelig som den i Erindringen stod for
mig, Studenten der af en anden havde hørt mit Navn,
spurgte om det var mig der stod Digte af i Chamissos Bog,    [20]
man var Alle særdeles forekommende mod mig; vi kom
gjennem flere Byer, (som Roskilde og Slagelse) men som jeg
ei gad notere, om Aftenen var vi i en næt lille By, jeg
kjendte fra sidst, paa Bænken under Lindetræerne ved Postmesterens
Huus sad flere Damer der vare nysgjærrige efter    [25]
at see os, men de kunne ikke, vi blære os. — Jeg sov ret godt


6) [ ] i linierne 6-8] hul i papiret 9) Valentin] V først skrevet B 11) Gartner]
først skrevet Garn 15) Charlottenburg] tilføjet over linien, derunder er overstreget
Spandau 23) om] foran er overstreget Botzow &