H.C. Andersens dagbøger Tekst

blev da kaldt frem igjen, hun sagde noget naivt Sludder,
lært uden ad kan jeg troe; — Stykket er et Slags glimrende
Trøske, det har som alle Kotsebues Stykker, den theatralske
Efeckt, men den største Usandsynlighed. Madam Kobberwein
var en fortræffelig Hedevig. — En øsende Tordenregn,    [5]
med Lynglimt, da jeg gik hjem. —

Onsdag 25. Naar jeg i Italien saae ud af Vinduet, da behøvede
jeg kun at nedskrive hvad jeg saae, og havde da
noget Interessant, men her — see engang! — Alle Vinduer
aabne, halv paaklædte Stuepiger feie Gulvene. Grønne Kasser    [10]
med Blomster udenfor Vinduerne. Slagteren sælger Kjød,
Piger med Torvekurve, Folk i Frakker og med Kartoffelansigter
gaae forbi — O! Melkekanne[n] med sin lille bitte
Hat og den store Træhelgen her paa Huset, der har en stor
Bouket i Brystet, er det eneste fremmedartige. — »Kysse der    [15]
Hand« siger min Tjener, naar han kommer og gaaer. — Gid
jeg nu snart sad paa Vognen og rullede til noget Nyt!
Spadseret ud i Leopoldsstad, kom ind i en Kirke hvor der
var smuk Orgelmusik, spiist Kirsebær paa Broen over
Donau og seet paa Bjergene med Josephsdorph, og Leopoldsschloss.    [20]
— Var om Aftenen i Burg-Theatret og saae
et nyt Stykke: »Dichter Piron« med et ubetydeligt Sujet,
derefter: »Das Schloss Leinburg oder die beyden Gefangene«,
der ei var mere end det gamle Syngestykke:
Adolph og Clara man havde pillet Syngenummerne ud    [25]
af. —

Torsdag den 26 Juni. Var hos Castelli i Herrengasse, han
skrev i de to Bøger han havde givet mig, spurgte om min


3) den] først skrevet det 21) Burg-Theatret] Burg- tilføjet over linien