H.C. Andersens dagbøger Tekst

Montarone, Siena og Castiglioncella. Veturinen
havde ikke været høflig, jeg lovede ham faae Drikkepenge. —

Løverdag den 5 April. Solen var oppe da vi reiste afsted
over Tavernella i den frodige Bjergnatur. i Casciano vilde
Vertinden snyde mig og jeg betalte kun det halve hun forlangte.    [5]
— En deilig Bjergvei førte til Florents hvor jeg tog ind
i Leone bianco, fik et smukt Værelse for 2 Poul gik ud at
spise og hjem at hvile mig. Det var den Dag!

Søndag 6 April. Gik at opsøge Signor Martini og kom til
Broderen istedet, den rette Mand var meget venlig men    [10]
plagede mig frygteligt med at fløtte ind hos ham i de Værelser
Winther havde boet; men han forlangte det dobbelte
af hvad jeg gav. Nu gik han med mig at opsøge Digteren
Berthi, som vi ikke kunde finde, han gik da hen i Kirken,
hvor han fandt en Dame knælende for Altret, som gav os    [15]
Adressen. Poeten boede i et meget gammeldags Huus og laae
syg af Forkjølelse, hans Büste stod paa Bordet og Bøger
laae rundtom, det var en livlig Mand, som glædede sig meget
ved at høre fra Winther. Martini førte mig nu ud i den
hertugelige Have ved Palazzo del Pitti. Her er en ganske    [20]
deilig Udsigt over Byen og ud til Bjergene. — Han fortalte mig
at de ventede hele den kongelige neapolitanske Familie, da
Dronningen er en Datter af deres Hertuginde, som nu skal i
Barselseng. Da jeg om Eftermiddagen spadserede samme Sted
25 saae jeg Hertugen med sin Gemalinde. Ronzi Debegnis er her
og synger i Aften i Othello men da jeg føler mig endnu træt af
Reisen bliver jeg hjemme og læser igjen mine Breve jeg i Dag
har faaet fra Ørsted og Fru Lessøe. — (Spadseret ved Arno).


1) Montarone ɔ: Monteroni 19) Winther] først skrevet Vinther