H.C. Andersens dagbøger Tekst

en eenøiet Kone førte mig gjennem en Have, op og ned ad
Trapper til en isoleret Klippetop med det hvælvede Gravkammer,
ovenpaa var et lille Blomsterpartie og et ungt Laurbærtræ,
hvoraf jeg fik et Blad. — Spiste godt i Villa di
Milano og drak mig Lacryma di Somma, som kostede 12    [5]
Gran Flasken og smagte deilig varm men hidsede Blodet,
jeg maatte lægge mig lidt paa Sengen og leed nu formeligt
af brændende Hede i Blodet, fik Vesit af Herts, der talte
liderligt, gik ud og blev nu forfulgt af Ruffianni, een fulgte mig
ligetil min Gade og faldbød en 12 Aars Pige, der var saa godt    [10]
som Møe, bad mig blot at see hende, det kostede intet og hun
var guddommelig smuk! — jeg tænkte paa Hende hjemme, som
ikke tænker paa mig og rev mig løs! — Jeg gaaer ei ud i Aften.

Fredag 14. Vi toge en Vogn i den kolde Morgenstund og
kjørte nu gjennem Posylipgrotten hvor især de lange Skygger    [15]
blænde og gjøre en forvirret Dunkelhed. Gjennem Støv æltede
vi mellem Viinhaver ud til Agnano-Søen, en lille Dør paa
Bjerget tæt ved Veien skjulte Hundegrotten. Den blev nu
aabnet, det var kun et lille sort Hul, fladt med Jorden, vi
maatte Een ad Gangen ind og lugte til den, det var en fimset    [20]
Lugt. Custoden tændte en Fakkel og den slukkedes strax
naar den nærmede sig Jorden. Røgen som samlede sig og
blev staaende nede ved Jorden, saae ud, som et bølgende
Hav. — Nu trak han en Hund frem der slet ikke syntes
frygtsom han tog ham med ind i Grotten og lagte ham paa    [25]
Jorden, den holdt Hovedet høit op men i det han strøg dens
Side mod den fugtige Jord, fik den Krampetræk, vi sagde


2) isoleret] først skrevet isoletet 20) lugte] først skrevet lukte 27) mod] m
først skrevet p