H.C. Andersens dagbøger Tekst

Officeer, jeg kjendte fra Milano) (jeg maa ikke glemme, at
istedet for at vesitere os ved Porten, forlangte de Stikpenge,
vi sagde de maatte gjerne see, men det vilde de ikke og holdt
saa længe ved, til vi bleve nødt til at give dem for at slippe.)
— Om Aftenen læste jeg Agnete ud for D og N. — Jeg har et    [5]
ret smukt Værelse ud til Gaden i Høiden.

Mandag 30 Sept: Ved Havnen, rundt om er en bred
Muur, heroven paa spadserer man, tre kan gaae ved Siden
af hinanden, vi gik der, men det blev en øsende Regn, Havet
saae stygt ud, jeg blev aldeles gjennemblødt før jeg kom tilbage.    [10]
Fra Vinduet saae jeg Galeislaverne arbeide i røde
Trøier og hvide Buxer. — Næsten alle Hotellerne ligge ud til
Havnen, med Altaner. — Den hele Dag øste det Vand ned
saa vi ikke kunde komme udenfor en Dør, jeg hoppede dog
igjennem vor lange, smalle Gade, hvor Regnen knap kunde    [15]
komme. Spiiste godt til Middag og dovnede mig i Sengen.
D og N kom og laae med, vi grinede og fortalte Historier,
gik saa Klokken 8 i Operaen. Alle Husene vare Pallais, udenfor
flere stode Marmorgudinder, jeg troede om hvert, at det
var Theatret. I et Huus sang et Mandfolk nede fra Kjælderen    [20]
og en qvindlig Stemme svarede fra øverste Etage, der
var saa uendelig megen Harmonie deri, at Folk samledes og
hørte. Theatret er ikke saa stort som La Scala men meget
stort, 6 Etager, hvidt og forgyldt. — Over Teppet var et transperant
Uhrværk, der viiste Timen og Minutterne. — De spille,    [25]
'Elskovsdrikken' Elisir d'amore, men med en ny italiensk


12) Trøier] tilføjet over linien, derunder er overstreget Skjorte 20) et Mandfolk]
et først skrevet en 23) stort] først skrevet dej el. lign. 26) Elisir d'amore]
tilføjet over linien