H.C. Andersens dagbøger Tekst

fine Jettethyberske Ansigt ret stak af mod den Gamles »Kartoffelgesicht«.
— Sion syntes at ligge ret romantisk. Vi kom
forbi flere Ruiner. Saae Hyrderne drive Gjeder hjem og
mødte hæslige Fruentimmer-Kretiner. — Henimod Aften blev
det Solskin, jeg krøb uden paa Deligencen, saae Montblank    [5]
og de andre Bjerge med hvid Snee, jeg var imidlertid saa
søvnig at jeg var færdig at falde i Søvn, da det blev mere
koldt krøb jeg ind i Vognen igjen. Klokken 8 kom vi til
Brieg; tog Alle ind i Hotel D'Angleterre, der var aldeles opfyldt
og Verten storsnudet; han havde et gammel Huus i Byen    [10]
der maatte vi flytte ind; først om 2 Dage gaaer Diligensen
og jeg har kun 6 Louidorer, man siger ogsaa at jeg maaskee
ingen Plads kan faae, det er kun naar der [er] een, thi fra
Brieg indskrives man ikke. — Trætheden overvinder Alt jeg
maatte sove. —    [15]

Tirsdag den 17. I denne By begynder det det ret at blive
fremmed; her er et Nonnekloster med Nonner, et Collegium
med Jesuitter; imorges da jeg kom ud paa Gaden mødte jeg
en saakaldt Eneboer, ɔ: Waldbruder, i en brun Munkedragt,
han smulte saa vanvittig til mig, de gamle Bønderkoner smile    [20]
ogsaa saa ækelt ligesom jeg var et udenlandsk Dyr, men mange
hilse saa uhyre ærbødigt at jeg ikke veed hvorledes jeg
skal gjengjelde (Igaar da vi kjørte hilsede Soldaten Christus
Billedet hvergang vi kom forbi eet). — (Skyerne kyssede
Pischevasche i det de fløi forbi). Jeg var i Jesuitterkirken, den    [25]
er lys og smuk; der sad en Jesuit i stille Betragtninger, et
Malerie med Loyola hang paa Væggen, i Choret brænde en
Lampe. — Jeg spadserede til en lille By: — — — tæt ved


9) Alle] tilføjet over linien 11) der] derefter er overstreget pr el. lign.