H.C. Andersens dagbøger Tekst

som de dog ikke faae at see, den føres bort i et lukket
Huus. —

Fredagen den 23 August. Oppe Klokken fire for at gaae
med Deligencen til Vévé. — En frodig, blomstrende Egn. —
Jeg gik fra Veve mellem Viinagre, der var plantet Mais og    [5]
udenfor Bønderhusene hang Melonerne ud over Taget. Store,
gamle Kastanietræer speilede sig i Søen. Der var saa eensomt,
Veien saa bugtet og snever og indesluttet med gamle Mure,
paa hvilke der vrimlede Fiirbeen. Genfersøen sluttedes med
høie Fjelde, et var ganske med Snee, det syntes et Hav malet    [10]
med Lilla og Skum høit op paa Himlen. — Skyerne laae paa
Siden af de lavere Bjerge. Inde i Bugten opdagede jeg Slottet
Chillon, som Byron, ved sit Digt har gjort mig interessant.
— En gammel Soldat, modtog mig ved Vindelbroen og førte
mig ind til en Kone, eller gammel Jomfru, som ledte mig ned    [15]
i Fængselet, dybt inde, hvor det saae ud som et halvrundt Galerie,
og hvor kun Lyset faldt gjennem nogle lange Aabninger
i Muren saae jeg Jernringene i Pillerne hvor Offerne havde
være bundne, paa den første Pille, noget oppe, viiste hun mig
Byrons Navn, som han selv havde hugget ind med en Kniv    [20]
1826. Vi kom nu op i een af de øverste Etager, her var et
Taarn, med et løst Gulv, hvori gjennem man havde styrtet de
Fangne ned paa en Klippe. — I et Gallerie paa den anden Side
saae jeg Aabninger bestemte til at hælde Olie og kogende
Vand ned paa de som Angreb. — I et lyst smukt Værelse,    [25]
laae paa et Bræt en Forklaring over Bo[r]gen, Brættet var
rundt om beskrevet, jeg kunde ingen Plads faae, da sagde


10) syntes] derefter er overstreget et malet 26) laae] foran er overstreget skrev
jeg følgende Digt