H.C. Andersens dagbøger Tekst

Den 15 August. Kun faae Timer [sov jeg. Mit] Hjerte
bankede saa forunderlig [jeg har aldrig] før kjendt denne
Følelse. — Jeg v[ar den eneste] som var oppe og havde nu
ingen Ro [før vi] kom afsted, Otto Müller fulgte mig, vi
[kom] een Time fortidlig. I det sidste Moment blev vi Duus.    [5]
Vi kyssede hinanden til Afsked. Jeg fik Plads i Rotonden
med en ung Franskmand fra Paris, der forraadede Dannelse,
en Madam fra Becancon og en Moderløs Dreng fra Dole,
der efter et besøg paa tre Dage i Paris, nu skulde hjem igjen.
Han havde intet paa Hovedet og hele Klædningen hang sammen    [10]
i Traade, dog var han meget reenlig. — Slet ingen havde
han med sig, var kun 8 Aar, og skulde gjøre saa lang en Reise
dette indtog os for ham, men han blev næsviis som Foucouls
Børn, og det er ikke lidt, vi knubsede ham og bandt ham til
sidst Hænder og Been. — Sidste Gang saae jeg nu Henry IV    [15]
paa Pontneuf, de sidste Huse af Paris, mit Hjerte var saa beklemt
som havde jeg gjort noget ondt. Om Natten sov jeg
lidt. Vi kom ved Aftnen gennem Sens, en lille By med en
prægtig gothisk Kirke; der var en Folkefest, Naboerne samledes
og fire Spillemænd sade paa et Stillads og gnede af alle    [20]
Kræfter.

Den 16 August Fredag. Frankerig ligner dog meget Danmark,
der var tidt Øieblikke hvori jeg syntes mig Hjemme, vi
kom ellers forbi Ruiner og Viinbjerge, to Italienere fra Mailand
med deres franske Koner og Børn vare med i Deli[gencen. . . . . . . .]    [25]
duet kjørte vi igjennem Dijon, [ . . . . . .


1) [ ] i linierne 1-5] hul i papiret 7) en] tilføjet i marginen 13) dette] derefter
er overstreget
P 13) Foucouls] læsningen usikker 18) Vi kom] foran er overstreget
Næste Dag Fredag den 16 August 23) der] først skrevet det 26) [gencen
. . . . . .]duet] hul i papiret, læsningen duet usikker 26) [. . . . . .] hul i papiret