H.C. Andersens dagbøger Tekst

Danske; vi spiiste sammen i Kahytten; de søgte at muntre
mig, det var smukt Veir og ved Solens Nedgang vare vi under
Møen, da Klokken var 9 gik jeg i min Køie, der var grusom
kort, jeg kunde ikke sove, havde heller Natten forud, jeg
laae dog til Klokken 3 i al Taalmodighed, gik saa op    [5]
paa Dækket, det var meget koldt; Søen gik noget, og jeg
fik søeondt; styrkede mig ved Portvinen fra Wulffs men
blev dog søesyg igjen.

Den 23 April. Klokken 9 vare vi ved Travemünde, intet var
endnu grønt. Det saae ud som hjemme. Da jeg gik ombord    [10]
paa »Britania« overrakte Capitainen fra F VI. mig et Brev
fra Eduard, fuldt af Kjærlighed, jeg blev saa inderlig bevæget
derover. Seiladsen var kjedelig, min Stemning daarlig;
Klokken 11 vare vi i Lübeck, alt forekom mig bekjendt fra
forrige Gang. Vi fik varm Frokost. Du-Plat tilbød mig Plads    [15]
paa sin Vogn, i det jeg vilde stige op traf jeg en Dansk der
skulde strax til Kjøbenhavn, jeg fik et Par Ord skrevne til
Eduard. Veien var frygtelig slet! ud paa Aftenen blev det
hundekoldt, jeg følte mig syg og træt, havde gjerne blevet
i Vertshuset 2 Mile fra Hamburg, men en Snaps fik mig    [20]
varm og vi foer afsted, i Nærheden af Vansbeck havde vi
nær væltet. Klokken 11 kom vi til Hamborg, tog ind hos Marr
i »der König von England«. Du-Plat og jeg drak Puns sammen
jeg kunne knap holde Øinene aabne og sov snart ind. —

Onsdag den 24 April. Du-Plat drog til Altona, Salomon    [25]
afhentede mig til sine Forældre, de vare fra Odense, boede
nu her i mange Aar. Alle talte de Dansk, jeg traf her en
Wilnov fra Nyborg. Efter Frokost gik vi at besørge mine


4) heller ɔ: heller ikke 9) den 23 April] tilføjet mellem linierne