H.C. Andersens dagbøger Tekst

1833.

Kjøbenhavn den 22 April 1833. Mandagmiddag forlod jeg
hjemmet. — Det var nogle frygtelige Timer forud. Min gamle
Vertinde græd ved Afskeden. Jeg var til Afreisen hos Collins,
de saae ogsaa bedrøvede ud, Luise, Lind, Eduard, Gotlieb    [5]
Gusta Jonna og Jette fulgte mig ud, Ludvig og Vanscher
vare med. — Vi kom alt fortidlig paa Broen hvorfor vi maatte
gaae ind paa Lange Linie, her kom Bruun, Gusta Müller
og Frøken Snell. Kommandeuren og Fruen vare paa Langeline.
Jeg saae Taare i Luises Øine ved Afskeden, ogsaa    [10]
Ingeborg var forstemt! De holde dog af mig! De kjære,
altfor kjære Mennesker! — Eduard og Ludvig fulgte med ombord.
Jeg gik med Armen om Eduards Skulder, han trøstede
mig saa broderligt. — Saa skildtes vi ad, jeg glemmer aldrig
det trofaste Ansigt. Fra Langelinie til-vinkede de mig endnu    [15]
engang Lev vel! Emma og Ida Bang vare ogsaa der! — Endnu
kom Ove Thomsen og Wals ombord til mig, og i det vi vilde
gaae, Christian Voigt og Jakobæus; saa gik det afsted! jeg
kunde ikke længer see deres bekjendte Ansigter. — Da vi vare
om tre Kroner overrakte Capitainen mig et Brev fra Jette    [20]
Wulff. Hun talte om sine to Brødre der havde reist bort, og nu
om mig som den tredie, der forlod hende, hun anede at døe
før vi samledes igjen. — Jeg var ved at græde. — Salomon fra
Odense og Kammerjunker Du Plat vare med mig de eneste


6) Jonna] tilføjet over linien 9) Kommandeuren . . . Langeline] tilføjet i
marginen ud for linie
11-24 21) havde] først skrevet rej