H.C. Andersens dagbøger Tekst

Torsdag 12. Regneveir. Humeuret mørkt og ulykkeligt.
Dødstanker. Ved Middagsbordet blev jeg noget oplivet, der
var Bille og hans Kone, Jøncke, Simon Henriques fra Hamborg
og hans Broder &. Lund og Kone med en svensk Malerinde.
Jeg læste Portnøglen, som tiltalte. Dr: Bloch fortalte    [5]
mig om Gale-Anstalten i Aarhuus og de Gale der, om de
første Tegn paa Galskaben, jeg satte med en Fornemmelse
af Skræk, om han allerede saa samme hos mig.

Fredag 13. Sov uroligt, drømte fælt, og at jeg i Drømme
troede og ønskede at det var en Drøm og at jeg snart maatte    [10]
vaagne. Fik Brev fra den unge Fränckel i Taarbeck der
havde været ovre hos sin Cousine Fru Meyer, der bevidnede
at Frøken Hansteen var sprunget ud i Vandet og frelst
Barnet der drev paa Strømmen. Jeg tog strax ind til Byen
for at vise Efterretningen fra Barnets eget Moders Mund,    [15]
omstændeligt fortalt, at han kunde see det var Usandhed af
hans Svigerinde Fru Holm og Datter, der havde sagt at min
Beretning var falsk, de havde været Øienvidner, Barnet var
ræddet af en Mand og efter at det var skeet havde »den
Kokette vadet ud, som hun ogsaa vilde hjælpe, da det slet    [20]
ikke behøvedes, de havde leet af hende!« Jeg var meget vred
paa Fru Holm og Datter for deres løgnagtige Udsagn, jeg
traf imidlertid ingen af Thieles de vare paa Landet og blev
der endnu en Ugestid. — Sendt Brev til Kristian Arentzen.
Det er dog for ærgerligt heller ikke denne Gang vundet i    [25]
Lotteriet! vær forbandet !!! — Hr Melchior havde kjøbt
Lotteri-Nummerne for at bringe mig Efterretning om Gevinst,
men der var ingen. Nu til Aften seer jeg, at de 60.000 ikke ere


6) om de] først skrevet og 7) paa] først skrevet man 16) han ɔ: Thiele